Nexans’ dybeste kraft-umbilicals installeret i Den Mexicanske Golf
De Chrevron-drevne olie- og gasfelter Jack og St. Malo ligger på en havdybde på 2100 meter. For Nexans er dette den hidtil dybeste installation af innovative kraft- umbilicals, der integrerer højspændt kraftforsyning og umbilical-funktioner i et enkelt tværsnit.
Jack og St. Malo-felterne ligger 40 km fra hinanden cirka 450 km syd for New Orleans, i Louisiana, USA. Projektet omfatter tre undersøiske oliebrønde, som er tilknyttet en flydende produktionsenhed med en kapacitet på 170.000 tønder olie og 42,5 millioner kubikfod naturgas pr. dag.
Nexans’ specialiserede produktionsanlæg for kabler og umbilicals i Halden, Norge, har udviklet og produceret et 42 km langt kraft-umbilical, som siden er delt i to længder for at dække de to separate felter.
Nexans har været pioner inden for innovativt umbilical-design. Et kraft-umbilical samler egenskaberne for kraftkabler og umbilicals i et og samme kabel, som kan forsyne projekter på store havdybder med højspændt kraft. Ud over fiberoptiske elementer og signalkabler til kontrol- og overvågning, indeholder et kraft-umbilical en række stålrør. Da det ikke længere er nødvendigt at transportere og installere et eget strømkabel og et umbilical til styring, kan vi reducere transport- og installationsomkostningerne betydeligt.
Der måtte et ingeniørteam med erfaring fra flere discipliner til for at løse de mange tekniske udfordringer med at designe dette komplekse kraft-umbilical, som kan bruges på en havdybde på 2400 meter, og som er designet til at holde i 30 år. De to kraft-umbilicals blev færdigproduceret og leveret på en transportpram til et opbevaringssted i Mobile, Alabama. En succesrig installation af de to kraftkabler blev gennemført i juli 2014.
”Det har været en fornøjelse at samarbejde med så professionelle ingeniører fra både Nexans og Chrevron. Deres engagement og teamwork har været væsentligt for at projektet blev så vellykket,” siger projektleder David Rasmuss fra Nexans.
Ole Nielsen - Adm. direktør
Tlf.: 45 76 83 20 00
Mobil: 45 21 70 54 54
Om Nexans
Nexans sikrer tilgangen til energi gennem sit store og varierede udbud af kabler og kabelløsninger, som forbedrer vores kunders aktiviteter og resultater verden over. Nexans’ ambition er at være en samarbejdspartner, og en støtte for kunderne inden for fire hovedforretningsområder: elektrisk transmission og distribution (til havs og på land), energiressourcer (olie og gas, minedrift og vedvarende energikilder), transporter (veje, jernbaner, fly og skibe) samt installation (kommercielle bygninger, boliger og datacentraler). Nexans’ strategi bygger på en løbende innovation af produkter, løsninger og tjenester, kompetenceudvikling for medarbejdere, uddannelse af kunder og introduktion af sikre industriprocesser med mindst mulige miljøpåvirkning.
I 2013 blev Nexans den første virksomhed i kabelindustrien, der oprettede en fond til fremme af langsigtede projekter, som giver udsatte samfund rundt om i verden tilgang til energi.
Med en industriel tilstedeværelse i over 40 lande og salgskontorer over hele verden havde Nexans 26.000 medarbejdere og en omsætning på cirka 6,7 milliarder euro i 2013. Nexans er børsnoteret på NYSE Euronext Paris, afdeling A.
For mere information besøg www.nexans.dk.
Tags: