Nexans underskriver umbilicalkontrakt på 16 millioner euro med Statoil

Report this content

Umbilicalkabler til kraftoverføring og tilbehør skal leveres til gaskomprimeringsprojekt på gasfeltet Gullfaks i Nordsøen

Nexans, som er en af verdens førende kabelproducenter, har underskrevet en kontrakt med Statoil til en værdi af 16 millioner euro. Kontrakten omfatter konstruktion og levering af et 16,5 km lang umbilicalkabel, som skal koble Gullfaks C-platform i Nordsøen sammen med et kompressor- og procesanlæg på havbunden.

Gullfaks-projektet, beliggende 160 km vest for Sognefjorden i Norge, er det næstestørste gaskomprimeringsprojektet til havs, som Statoil planlægger. Statoil stod også i spisen for det største gaskomprimeringsprojekt på Åsgard-feltet.

Feltet består af flere undervandssystemer i 135 meters dybde. Statoil planlægger at installere en undervandskompressor, som skal lette komprimeringen og transporten af gas.

Vi er glade for at være blevet valgt til umbilicalleverandør til denne kontakt. Vi opfatter valget som en erkendelse af vores kombination af solid ekspertise, kompetencer og teknologi på dette område, siger Ragnvald Graff, salgs- og marketingdirektør i Nexans Hybrid Underwater Cables Division.

Gaskompression på havbunden er en del af Statoils målsætning om at udvikle nødvendige elementer til en ”fabrik på havbunden”, og dermed bane vej for olie- og gasudvinding i Arktisk og andre dybvandsområder.

Nexans har været pioner inden for umbilicalteknologi. I et kraft-umbilical er egenskaberne for kraftkabler og umbilicaler samlet i ét og samme kabel for at forsyne projekter på store vanddybder med højspændt kraft. Kraft-umbilicaler består af en række stålrør, fiberoptiske elementer og signalkabler til styring og overvågning samt isolerede ledere. Alt leveres fra Nexans’ egne fabrikker.

Med et umbilicalkabel, som kombinerer alle funktioner reduceres transport- og installationsomkostningerne betydeligt.

Ole Nielsen - Adm. direktør 
Tlf.: 45 76 83 20 00
Mobil: 45 21 70 54 54

Om Nexans

Med energi som den primære drivkraft tilbyder Nexans, der er verdens førende inden for kablingsindustrien, en række omfattende kabel- og kabelsystemer. Gruppen spiller en vigtig rolle på den internationale scene, når det gælder infrastruktur, industri, byggeri og LAN. Nexans henvender sig til en lang række markedssegmenter, der spænder lige fra energi, transport og telenetværk til skibsbyggeri, olie og gas, kernekraft, automobilproduktion, elektronik og luftfart samt håndtering og automatisering.

Nexans er en ansvarlig industri virksomhed, hvor bæredygtig udvikling er en integreret del af den globale og operationelle strategi. Innovation inden for produkter, løsninger og tjenester, medarbejderudvikling og engagement, og indførelsen af sikre industrielle processer med begrænset miljøbelastning er blandt de centrale initiativer.

Nexans er repræsenteret i mere end 40 lande og har aktiviteter i hele verden. Virksomheden beskæftiger 25.000 medarbejdere og havde i 2011 en omsætning på 7 milliarder euro. Nexans er registreret på NYSE Euronext i Paris, afdeling A. Se flere informationer på www.nexans.com

Tags:

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links

Citater

Vi er glade for at være blevet valgt til umbilicalleverandør til denne kontakt. Vi opfatter valget som en erkendelse af vores kombination af solid ekspertise, kompetencer og teknologi på dette område.
Ragnvald Graff, salgs- og marketingdirektør i Nexans Hybrid Underwater Cables Division