• news.cision.com/
  • Nexans/
  • Nexans vinder kontrakt på cirka 3,5 millioner euro på levering af Flamex-kabler til Hyundai Rotems højhastighedstog

Nexans vinder kontrakt på cirka 3,5 millioner euro på levering af Flamex-kabler til Hyundai Rotems højhastighedstog

Report this content

Nexans, som er en af verdens førende kabelproducenter har vundet en kontrakt på cirka 3,5 millioner euro. Kontrakten omhandler produktion og levering af specialkabler til de ti højhastighedstog, KTX-II, som Hyundai Rotem skal producere til Korail, Sydkoreas statsejede jernbaneoperatør. Leveringen omfatter styre- og elkabler fra Nexans’ omfattende udbud af Flamex-kabler. KTX-II-togene skal indgå i linjetrafik i Honam-regionen i Sydkorea.

De første kabelinstallationer bliver leveret i slutningen af 2012. Nexans regner med, at slutføre projektet inden for de nærmeste to år.

FLAMEX opfylder internationale sikkerhedsnormer

Nexans’ FLAMEX-sortiment dækker alle produktkategorier, fra kraftkabler til styre-, databus-, vognkoblings- og optofiberkabler samt højspændingskabler til strømaftagere på togtagene. FLAMEX-kablerne er udformet for at maksimere sikkerheden for passagererne. De modsvarer alle krav i eksempelvis de europæiske (EN), franske (NFF), tyske (VDE), britiske (BS) og internationale (IEC) standarder. Kablerne er helt halogenfri, hvilket mindsker miljøpåvirkningen.

FLAMEX-kabler er bestandige mod flammeudvikling og eventuel røgudvikling er ikke ætsende og indeholder lave giftindhold. FLAMEX har også en glimrende trækstyrke og mekanisk holdbarhed mod slitage, slag og kemiske substanser. Dette er særligt vigtige egenskaber for skinnekøretøjer, da kablerne – ved en eventuel brand – skal sikre elforsyningen til døre, ventilation, højttaler og datatransmission – alle vigtige systemer til at redde liv.

Holder aftalte leveringstider

– Nexans har samarbejdet med Hyundai Rotem i over ti år og fik denne kontrakt, fordi vi kunne bekræfte, at vi kan levere en glimrende service til vores kunder. For aftalen med Hyundai Rotem betyder det, at vi skal bevise – og love – at vi kan opfylde strenge serviceniveaukrav, siger François Renier, chef for jernbanesegmentet i Nexans.

– Med årene har vi udviklet et avanceret lagerhåndteringssystem, som vi anvender for at sikre punktlige leverancer til Hyundai Rotem.

Kablerne produceres på Nexans’ fabrikker i Paillart og Lyon (Frankrig) og i Mönchengladbach i Tyskland.

Ole Nielsen - Adm. direktør 
Tlf.: 45 76 83 20 00
Mobil: 45 21 70 54 54

Om Nexans
Med energi som den primære drivkraft tilbyder Nexans, der er verdens førende inden for kablingsindustrien, en række omfattende kabel- og kabelsystemer. Gruppen spiller en vigtig rolle på den internationale scene, når det gælder infrastruktur, industri, byggeri og LAN. Nexans henvender sig til en lang række markedssegmenter, der spænder lige fra energi, transport og telenetværk til skibsbyggeri, olie og gas, kernekraft, automobilproduktion, elektronik og luftfart samt håndtering og automatisering.
Nexans er en ansvarlig industri virksomhed, hvor bæredygtig udvikling er en integreret del af den globale og operationelle strategi. Innovation inden for produkter, løsninger og tjenester, medarbejderudvikling og engagement, og indførelsen af sikre industrielle processer med begrænset miljøbelastning er blandt de centrale initiativer.
Nexans er repræsenteret i mere end 40 lande og har aktiviteter i hele verden. Virksomheden beskæftiger 24.500 medarbejdere og havde i 2011 en omsætning på 7 milliarder euro. Nexans er registreret på NYSE Euronext i Paris, afdeling A. Se flere informationer på www.nexans.com

Tags:

Dokumenter og links

Citater

Nexans har samarbejdet med Hyundai Rotem i over ti år og fik denne kontrakt, fordi vi kunne bekræfte, at vi kan levere en glimrende service til vores kunder. For aftalen med Hyundai Rotem betyder det, at vi skal bevise – og love – at vi kan opfylde strenge serviceniveaukrav.
François Renier, chef for jernbanesegmentet i Nexans
Med årene har vi udviklet et avanceret lagerhåndteringssystem, som vi anvender for at sikre punktlige leverancer til Hyundai Rotem.
François Renier, chef for jernbanesegmentet i Nexans