Årsrapport for 2021

Report this content

Nexcom fremlægger årsregnskab med omsætningsvækst på 65% i 2021

Selskabsmeddelelse nr. 4-2022

17. marts 2022

Denne meddelelse indeholder intern viden, som Nexcom er forpligtet til at offentliggøre i henhold til EU's markedsmisbrugsforordning (MAR).

Nexcom’s årsrapport for 2021 blev i dag godkendt af bestyrelsen.

Hovedpunkter

  • Omsætning (koncern) steg ca.65% til MDKK 13.4 (2020: MDKK 8.1).
  • Primært driftsresultat - EBITDA (koncern) var på TDKK -13.5 (2020: MDKK 0.8).
  • Egenkapital pr. 31. december 2021 var på MDKK 22.2, (2020 MDKK 4.5).
  • Likvide beholdninger pr. 31. december 2021 var på MDKK 2.7 (2020 MDKK 0.0).

International ekspansion

  • Nexcom øgede sin omsætning med ca. 3 MDKK i organisk vækst.
  • Alle kundeaftaler med udløbsdato i 2021 blev fornyet og udvidet betragteligt. Dermed fastholdt selskabet alle kunder igen på 9. år.
  • Virksomheden indgik 3 nye kundeaftaler, hvoraf en med Telenor Group globalt.
  • Virksomheden bød Ivan Guevara velkommen som ny Chief Sales Officer. Ivan er en internationalt anerkendt kapacitet inden for salg i SaaS sektoren og har base i USA.
  • Virksomheden bød Henrik Flintsø velkommen som Chief Financial Officer. Henrik kommer til Nexcom med stor international erfaring, viden om SaaS virksomheder og har base i Danmark.
  • Nexcom færdigudviklede en AI løsning, RevealCX Boost, som effektiviserer data- indsamling og analyse af kundetransaktioner på en banebrydende ny metode.

CEO Rolf Adamson udtaler:

2021 var igen et begivenhedsrigt år for Nexcom. Jeg er meget stolt af at vi har øget vores omsætning med 65%, hvoraf 3 millioner er organisk vækst samt fornyet alle aftaler. Vi gennemførte en IPO i januar, har skaleret virksomheden op til 21 ansatte midt i en COVID-19 pandem, oveni at skulle sammenlægge hvad der tidligere var 3 virksomheder. Vi er lykkedes med mange af vores tiltag, og har igennem året skulle tilpasse os en ny virkelighed med skiftende effekt af forskellige COVID-19 tiltag.

Begivenheder efter regnskabsårets/periodens afslutning

Der er ikke sket betydende ændringer siden regnskabsårets afslutning.

Forventninger til 2022

Nexcom forventer at fortsætte vækstrejsen og forventer fortsat vækst i omsætningen i 2022 som tidligere udmeldt. Selskabet har kraftigt udvidet sin salgsorganisation i Nordamerika og Europa. Omsætningen forventes at ende mellem MDKK 19,5 og MDKK 23,5 og EBITDA forventes at blive mellem MDKK -7,7 og MDKK -5,7.

Der forventes gennemført en kapitalrejsning på mellem MDKK 12-15 til den fortsatte vækst og provenuet herfra skal bruges til at støtte den organisatoriske udvidelse, der er foretaget for at indfri den internationale vækstplan hen imod en omsætning på mellem DKK 37 og 44m i år 2023.

Med denne kapitalrejsning vil selskabet have tilstrækkelig kapital til mindst 12 måneders drift.

Ansvarsfraskrivelse

Denne rapport indeholder fremadrettede udsagn, der er baseret på ledelsens nuværende forventninger. Alle udsagn om fremtiden er underlagt iboende risici og usikkerheder, og mange faktorer kan føre til faktiske resultater og udvikling, der afviger væsentligt fra det, der er udtrykt eller underforstået i sådanne udsagn.

Kontaktdetaljer:

For yderligere information og/eller for at arrangere et interview med CEO Rolf Adamson, venligst kontakt Gerdur Dora Adalsteinsdottir, Communications Tlf.: +45 4576 4820.

Certified advisor:
Norden CEF A/S
John Norden
Tlf. +45 20 72 02 00
www.nordencef.dk

Nexcom er en ”Software as a Service” (SaaS) virksomhed, der udvikler og leverer softwareplatforme til automatisering og forbedring af virksomheders kundeservice. Vores tilgang er baseret på at udnytte styrken i banebrydende teknologier som software-robotter, machine learning og AI kombineret med en praktisk og pragmatisk tankegang. Vi hjælper med at forbedre produktiviteten, få mere indsigt i processer og årsager til fejl for at kunne træffe informerede beslutninger og tiltag, og på den måde sikre ensartede kundeoplevelser af høj kvalitet.

Abonner

Dokumenter og links