Nexcom gennemfører kapitalforhøjelse

Report this content

København 9 August 2023

Selskabsmeddelelse nr. 8-2023

Denne meddelelse indeholder intern information

Nexcom gennemfører kapitalforhøjelse og nedbringer gælden i selskabet væsentligt.

Bestyrelsen i Nexcom har den 9. august 2023 besluttet at gennemføre en kapitalrejsning samt konvertere lån fra aktionærer, medarbejdere og långivere for at forbedre virksomhedens fremtidige likviditetssituation. Kapitalforhøjelsen er beskrevet i detaljer nedenfor.

Strategic Investments A/S, den største aktionær i Nexcom og investeringsvirksomhed noteret på Nasdaq København, har ved en rettet emission indskudt DKK 5,4 mio i selskabet til Kurs 3, og modtager herfor 1.800.000 aktier.

Konvertering af Lån

Dertil har Strategic Investments A/S, sammen med FormueNord, Gena Speakmon, CSO i Nexcom, David Chippendale, CTO i Nexcom, konverteret lån på i alt 4.999.806 DKK til aktier til en aktiekurs på 3 DKK pr. aktie, svarende til 1.666.602 aktier. En del af provenuet fra den rettede emission vil blive brugt til at fuldt ud at indfri eksisterende lån hos FormueNord - et år før udløb.

Langsigtede Perspektiver

”Det er sammen med vores største aktionær lykkedes at rejse kapital og nedbringe gælden i selskabet. Dette er endnu et vigtigt skidt for Nexcom til at blive cashflow positivt, som fortsat forventes Q1 2024”, udtaler Christian Hein Nielsen, Formand for Bestyrelsen, ”Denne kapitalrejsning viser at både eksisterende aktionærer og ledere i selskabet støtter op om selskabet og har en fast tro på de langsigtede planer for vækst”

Registrering og forventet tidsplan

De 1.800.000 aktier udstedt som følge af den rettede aktieemission til Strategic Investments A/S, samt de 1.166.665 aktier udstedt som følge af konvertering af lån vil blive registreret hos Erhvervsstyrelsen. Det samlede antal udestående aktier er steget fra 15.023.727 aktier til 18.490.329 aktier, og aktiekapitalen er steget fra DKK 7.511.863,50 til DKK 9.245.164,50.

De nye aktier forventes at blive optaget til handel på Nasdaq First North Growth Market Denmark under ISIN-koden for Nexcom's eksisterende aktier (DK0061417144).

Selskabet foretager udmelding herom når dato for optagelse til handel er kendt.

Kontaktdetaljer:

For yderligere information og/eller for at arrangere et interview med CEO Rolf Adamson, venligst kontakt Gerdur Dora Adalsteinsdottir, Communications email: press@nexcomglobal.com.

Certified advisor:
Kapital Partner A/S
Ewaldsgade 7-9
2200 København N.
Tlf. + 45 8988 7846
www.kapitalpartner.dk

Nexcom er en ”Software as a Service” (SaaS) virksomhed, der udvikler og leverer softwareplatforme til automatisering og forbedring af virksomheders kundeservice. Vores tilgang er baseret på at udnytte styrken i software-robotter, machine learning og AI kombineret med en praktisk og pragmatisk tankegang. Vi hjælper med at forbedre produktiviteten, få mere indsigt i processer og årsager til fejl for at kunne træffe informerede beslutninger og tiltag, og på den måde sikre ensartede kundeoplevelser af høj kvalitet.

Abonner

Dokumenter og links