Nexcom indkaldelse til Generalforsamling

Report this content

Selskabsmeddelelse nr. 6-2022

24. marts 2022

Denne meddelelse indeholder intern viden, jf. markedsmisbrugsforordning (MAR).

Efter et 2021 hvor koncern omsætning steg ca.65%, selskabet øgede sin omsætning med ca. 3 MDKK i organisk vækst, samt fastholdt alle kundeaftaler og etableret en organisation i USA, indkaldes der til generalforsamling.

Bestyrelsen indkalder herved til afholdelse af ordinær generalforsamling

fredag den 8. april 2022, kl. 11:00

der afholdes hos Mazanti-Andersen Advokatpartnerselskab, Amaliegade 10, 1256 København K.

DAGSORDEN OG FULDSTÆNDIGE FORSLAG

  1. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år
  1. Fremlæggelse af årsrapport til godkendelse

Bestyrelsen foreslår, at årsrapporten for 2021 godkendes. Årsrapporten er tilgængelig på sel- skabets hjemmeside.

  1. Beslutning om dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport

Bestyrelsen foreslår, at underskuddet overføres til næste regnskabsår.

  1. Godkendelse af vederlag til bestyrelsen for det indeværende regnskabsår

Bestyrelsen foreslår, at honoraret fastsættes til et basishonorar på DKK 100.000 pr. bestyrel- sesmedlem, og at bestyrelsesformanden modtager DKK 200.000 for sine udvidede bestyrel- sesopgaver.

  1. Valg af medlemmer til bestyrelsen

Bestyrelsen består på nuværende tidspunkt af følgende medlemmer: Thomas Gregers Honore (formand), Peter Miro Hauge Jensen, Torjus Vilhelm Gylstorff og Pia Gardø Riise.

Thomas Gregers Honoré og Peter Miro Hauge Jensen har meddelt, at de ikke genopstiller til genvalg. Bestyrelsen vil offentliggøre navnet på en ny kandidat snarest muligt inden general- forsamlingen.

Selskabets øvrige bestyrelsesmedlemmer er på valg. Bestyrelsen foreslår genvalg af Pia Riise og Torjus Vilhelm Gylstorff.

Oplysninger om de opstillede kandidater fremgår af bilag 1.

  1. Valg af revisor

Bestyrelsen foreslår genvalg af Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab.

  1. Forslag om bemyndigelse af bestyrelsen til forhøjelse af aktiekapitalen

Bestyrelsen foreslår, at følgende bemyndigelse indsættes som nye punkter 5.1, 5.2 og 5.3 i selskabets vedtægter:

"5.1 Bestyrelsen er i perioden indtil 7. april 2027 bemyndiget til ad én eller flere gange at forhøje selskabets nominelle aktiekapital ved udstedelse af nye aktier med op til nominelt DKK 5.449.902,50 uden fortegningsret for selskabets aktionærer. Kapitalforhøjelser i henhold til denne bemyndigelse kan af bestyrelsen gennemføres ved apportindskud, gældskonvertering og/eller kontantindskud. Aktierne skal udstedes til markedskurs. Ved markedskurs anses en kurs inden for niveauet +/- 10 procent i forhold til kursen på selskabets aktier på Nasdaq First North Growth Market.

    1. Bestyrelsen er endvidere i perioden indtil 7. april 2027 bemyndiget til ad én eller flere gange at forhøje selskabets nominelle aktiekapital ved udstedelse af nye aktier med op til nominelt DKK 5.449.902,50 med fortegningsret for selskabets aktionærer. Aktierne kan ud- stedes til favørkurs eller til markedskurs (som defineret i pkt. 5.1 ovenfor). Kapitalforhøjelser i henhold til denne bemyndigelse kan af bestyrelsen gennemføres ved apportindskud, gælds- konvertering og/eller kontantindskud.
    1. Bemyndigelserne i henhold til pkt. 5.1 og 5.2 kan samlet set udnyttes til udstedelse af nominelt DKK 5.449.902,50 aktier i selskabet."

Det eksisterende pkt. 5.3 i vedtægterne bliver herefter pkt. 5.4.

Såfremt de ovennævnte bemyndigelser vedtages som foreslået, vil de eksisterende bemyndi- gelser til udstedelse af aktier i vedtægternes pkt. 5.1 og 5.2 udgå.

  1. Forslag om udstedelse af warrants til bestyrelsen

Bestyrelsen foreslår, at der udstedes warrants til to medlemmer af bestyrelsen (Torjus Vilhelm Gylstorff og Pia Gardø Riise). Den foreslåede tildeling af warrants vil udgøre de to bestyrelses- medlemmers bestyrelseshonorar for 2021. Følgende bestemmelse foreslås indsat som nyt punkt 5.5 i Selskabets vedtægter:

"Generalforsamlingen har den 8. april 2022 besluttet at udstede warrants til tegning af aktier for op til nominelt DKK 200.000 uden fortegningsret for eksisterende aktionærer. I konsekvens heraf har generalforsamlingen samtidig truffet beslutning om den til udnyttelsen af warrants hørende kontante forhøjelse af selskabets aktiekapital af en eller flere gange med op til nom. DKK 200.000 aktier, dog således at reguleringsmekanismerne i pkt. 5 i bilag A til vedtægterne

kan resultere i et andet og højere nominelt beløb. Aktionærernes fortegningsret ved sådan aktietegning er fraveget.

De nærmere vilkår for de udstedte warrants, herunder den til warrantudstedelsen hørende kapitalforhøjelse samt warrantmodtagerens retsstilling, herunder i tilfælde af gennemførelse af kapitalforhøjelse, kapitalnedsættelse, udstedelse af nye warrants, udstedelse af nye kon- vertible gældsbreve, opløsning, fusion eller spaltning, inden modtageren har udnyttet alle war- rants, er fastsat i bilag A til vedtægterne."

Udkast til bilag A til selskabets vedtægter er vedlagt indkaldelsen og er tilgængelig på selska- bets hjemmeside.

  1. Forslag om bemyndigelse af bestyrelsen til udstedelse af warrants

Bestyrelsen foreslår, at bestyrelsen bemyndiges af bestyrelsen til at udstede warrants til med- arbejdere, direktionsmedlemmer, bestyrelsesmedlemmer, og konsulenter i Selskabet og dets eventuelle datterselskaber uden fortegningsret for Selskabets aktionærer og til at foretage den hertil hørende kapitalforhøjelse, og at der i den forbindelse indsættes følgende bemyndigelse som nyt punkt 5.6 i selskabets vedtægter:

"Bestyrelsen er i perioden frem til 7. april 2027 bemyndiget til ad én eller flere gange at udstede op til i alt 1.000.000 stk. warrants, der hver giver ret til tegning af én aktie à nominelt DKK 0,50 i selskabet mod kontantindskud og til at foretage den hertil hørende kapitalforhøjelse med op til nominelt DKK 500.000 aktier. Warrants kan udstedes til bestyrelsesmedlemmer, direkti- onsmedlemmer, konsulenter og øvrige medarbejdere i selskabet og dets eventuelle dattersel- skaber uden fortegningsret for selskabets aktionærer.

Nye aktier udstedt i henhold til ovenstående bemyndigelse skal:

  • tegnes ved kontant indbetaling af det fulde tegningsbeløb,
  • være omsætningspapirer,
  • lyde på navn,
  • være underlagt samme indskrænkninger i aktiernes omsættelighed, som er gældende for selskabets eksisterende aktier, og
  • i øvrigt have samme rettigheder som de eksisterende aktier i selskabet.

Bestyrelsen træffer beslutning om alle øvrige vilkår for warrants, der udstedes i henhold til bemyndigelsen, herunder udnyttelseskursen, som kan være lavere end markedskursen."

  1. Bemyndigelse af dirigenten

Bestyrelsen foreslår, at generalforsamlingen bemyndiger dirigenten (med substitutionsret) til at anmelde de anmeldelsespligtige beslutninger truffet af generalforsamlingen til Erhvervssty- relsen samt til at foretage korrektioner i de dokumenter, som er udarbejdet i forbindelse med disse beslutninger, i det omfang Erhvervsstyrelsen måtte kræve dette for at gennemføre regi- strering af beslutningerne.

  1. Eventuelt

København, den 24. marts 2022 Bestyrelsen for Nexcom A/S

Thomas Gregers Honoré Bestyrelsesformand

Yderligere oplysninger

Vedtagelseskrav

Forslaget under dagsordenens punkt 7, 8 og 9 skal tiltrædes af mindst 2/3 af såvel de afgivne stemmer, som af den repræsenterede kapital. De øvrige forslag kan vedtages med simpel majoritet.

Aktiekapital og stemmer

Selskabets aktiekapital udgør DKK 5.449.902,50 fordelt på aktier a nominelt DKK 0,50. Hvert aktiebeløb på DKK 0,50 giver én stemme.

Ret til at deltage i og afgive stemme på generalforsamlingen fastsættes i forhold til de aktier, som aktio- næren besidder på registreringsdatoen. Aktiebesiddelse og stemmerettigheder opgøres på registrerings- datoen på baggrund af de ejerforhold, der er registreret i ejerbogen, samt de meddelelser om ejerforhold, selskabet har modtaget med henblik på indførsel i ejerbogen.

Aktionærer, der ønsker at udnytte deres rettigheder, opfordres derfor til i god tid inden registreringsdatoen at kontakte egen depotbank med henblik på at sikre korrekt og tilstrækkelig navnenotering.

Registreringsdatoen er fredag den 1. april 2022.

Deltagelse er endvidere betinget af, at aktionæren rettidigt har anmeldt sin deltagelse som beskrevet nedenfor.

Deltagelse og adgang

Aktionærer, der ønsker at deltage på den ordinære generalforsamling, skal anmelde deres deltagelse til selskabet senest tirsdag den 5. april 2022.

Anmeldelse af deltagelse kan ske

  • elektronisk under anvendelse af selskabets InvestorPortal på selskabets hjemmeside (www.nexcomglobal.com) (dette kræver NemID, MitID eller VP-ID) eller
  • ved indsendelse af tilmeldingsblanketten, der kan  downloades fra hjemmesiden.

Hvis tilmeldingsblanketten anvendes, skal den udfyldes og sendes til Euronext Securities, Nicolai Eigtveds Gade 8, 1402 København K, og være Euronext Securities i hænde inden fristens udløb. En indscannet kopi af blanketten kan også sendes pr. e-mail til vp_vpinvestor@euronext.com.

Aktionærer som ønsker at medbringe en rådgiver/ledsager bedes oplyse ledsagerens navn ved tilmelding.

Fuldmagt

Aktionærer kan senest tirsdag den 5. april 2022 afgive fuldmagt. Fuldmagten kan afgives

  • elektronisk under anvendelse af selskabets InvestorPortal på selskabets hjemmeside (www.nexcomglobal.com) (dette kræver NemID, MitID eller VP-ID) eller
  • skriftligt ved brug af fuldmagtsblanketten, der kan downloades fra hjemmeside.

Hvis fuldmagtsblanketten anvendes, skal den udfyldte og underskrevne fuldmagtsblanket være  Eu- ronext Securities, Nicolai Eigtveds Gade 8, 1402 København K, i hænde inden fristens udløb.

Brevstemme

Aktionærer kan stemme skriftligt senest torsdag den 7. april 2022. Brevstemmen kan afgives

  • elektronisk under anvendelse af selskabets InvestorPortal på selskabets hjemmeside (www.nexcomglobal.com) (dette kræver NemID, MitID eller VP-ID) eller
  • ved brug af brevstemmeblanketten, der kan downloades fra hjemmesiden.

Hvis brevstemmeblanketten anvendes, skal den udfyldte og underskrevne brevstemmeblanket være Euronext Securities, Nicolai Eigtveds Gade 8, 1402 København K, i hænde inden fristens udløb.

Spørgsmål fra aktionærerne

Aktionærer kan frem til datoen for den ordinære generalforsamling stille spørgsmål til dagsordenen eller til dokumenter mv. til brug for generalforsamlingen ved skriftlig henvendelse til:

Nexcom A/S Bredgade 23B, 4, 1260 København K Att: Direktionen 

Alternativt kan spørgsmål stilles pr. e-mail til gda@nexcomglobal.com

Selskabet vil bestræbe sig på at besvare sådanne skriftlige spørgsmål forud for generalforsamlingen. Spørgsmål og svar vil blive offentliggjort på selskabets hjemmeside.

Yderligere oplysninger

På selskabets hjemmeside (www.nexcomglobal.com) er følgende oplysninger tilgængelige:

  • Indkaldelsen (dagsordenen/de fuldstændige forslag)
  • Årsrapporten for 2021
  • Forslag til opdaterede vedtægter
  • Forslag til nyt bilag A til vedtægterne
  • Tilmeldingsblanketten
  • Fuldmagts- og brevstemmeblanketterne
  • Link til selskabets InvestorPortal

BILAG 1

Valg af medlemmer til Nexcom A/S' bestyrelse

Det er i selskabets vedtægterne fastsat, at bestyrelsen skal bestå af 3-7 medlemmer valgt af generalfor- samlingen for tiden indtil næste ordinære generalforsamling. Genvalg kan finde sted.

Generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer kan indstilles til valg af aktionærerne eller af bestyrelsen.

Oplysninger om de opstillede kandidater

I de følgende oplyses det, hvilke kompetencer samt ledelseshverv i andre danske og udenlandske børsno- terede og ikke-børsnoterede selskaber og organisationer, bestyrelseskandidaterne har oplyst at have.

Bestyrelsen vurderer, at de af bestyrelsen opstillede kandidater, repræsenterer en bred international erfa- ring inden for virksomhedsledelse, og at selskabets samlede ledelse har en alsidig baggrund, betydelig erfaring og en bred vifte af kompetencer bl.a. fra ledelse af børsnoterede selskaber samt ledelse af kun- deservicecentre, management consulting inden for kundeservice samt opstart og drift af en række forskel- lige virksomheder.

Torjus Vilhelm Gylstorff

Bestyrelsesmedlem (siden 2020)

Torjus Vilhelm Gylstorff har en kandidatgrad i International Marketing og Management fra Copenhagen Business School. Siden januar 2020 har Torjus Vilhelm Gylstorff været Head of World Wide Sales i den franske high tech virksomhed Thales. Tidligere har han været Sales Director, Software Nordic hos IBM., Vice President i Symantec og Managing Director i Norman Data Defence Systems.

Torjus Vilhelm Gylstorff har ikke på nuværende tidspunkt aktive ledelseshverv i andre erhvervsdrivende virksomheder.

Pia Gardø Riise

Bestyrelsesmedlem (siden 2021)

Pia Gardø Riise bidrager navnlig til bestyrelsens kompetencer inden for økonomi og compliance.

Pia Gardø Riise har mere end 20 års international erfaring som finansdirektør i IBM, SONY, BRING, IKEA, Schneider Electric in Norden, Europa samt Asien og Stillehavsområdet:

  • 2018 - 2020: Schneider Electric (CFO Northern Europe)
  • 2015 – 2018: IKEA Food Supply /Bring SCM AB Group (CFO)
  • 2011 – 2015: Sony Nordic (CFO & COO, Nordic Baltic)
  • 1998 – 2011: IBM Nordic & Europe (CFO)
  • 1992 – 1998: IBM Asia Pacific (CFO)

Pia Gardø Riise har tillige omfattende bestyrelseserfaring

  • Bestyrelsesmedlem, herunder som formand, i adskillige Schneider Electric koncernsel- skaber (2018 – 2020)
  • Bestyrelsesformand i Orbaekvej 280 A/S (2018 – 2020)
  • Bestyrelsesformand i Lexia Holding Norge AS (2018 – 2020)
  • Bestyrelsesformand i Lexel AB (Sweden) (2018 – 2020)
  • Bestyrelsesmedlem i Lederne Nordsjælland (2015 – 2018)
  • Bestyrelsesmedlem i Bring SCM AB Group selskaber (2004 – 2008)
  • Bestyrelsesmedlem i IBM Pension fund (2004 – 2008)

Pia Gardø Riise har en BSc. Business Administration & Economics, Copenhagen Business School (1992) og en MBA fra Macquarie University, Graduate School of Management (Sydney, Australien). Pia Gardø Riise har i 2019 tillige taget bestyrelsesuddannelsen (Executive Board Education) på Niels Brock Executive.

Pia Gardø Riise har siden 2022 været Director for NNIT

Kontaktdetaljer:

For yderligere information og/eller for at arrangere et interview med CEO Rolf Adamson, venligst kontakt Gerdur Dora Adalsteinsdottir, Communications Tlf.: +45 4576 4820.

Certified advisor:
Norden CEF A/S
John Norden
Tlf. +45 20 72 02 00
www.nordencef.dk

Nexcom er en ”Software as a Service” (SaaS) virksomhed, der udvikler og leverer softwareplatforme til automatisering og forbedring af virksomheders kundeservice. Vores tilgang er baseret på at udnytte styrken i banebrydende teknologier som software-robotter, machine learning og AI kombineret med en praktisk og pragmatisk tankegang. Vi hjælper med at forbedre produktiviteten, få mere indsigt i processer og årsager til fejl for at kunne træffe informerede beslutninger og tiltag, og på den måde sikre ensartede kundeoplevelser af høj kvalitet.

Abonner

Dokumenter og links