Nexcom øger sin omsætning med 30% - Korrektion

Report this content

Selskabsmeddelelse nr. 02-2024

København d. 27 februar 2024
 

Denne meddelelse indeholder intern information

AI vil stå for taxi-bookinger i Norden og Tyskland

Fremtiden byder på flere og flere stemmebaserede AI-løsninger, og taxibranchen er ingen undtagelse. Finn Frogne A/S, som er Nordens største leverandør af it-løsninger til taxibranchen, og Nexcom har indgået en grossistaftale om levering af Nexcom’s AI styrede stemmerobot, VIBE - Voice Interface Booking Engine.

”AI er ganske enkelt fremtiden for betjening af kunder, og med vores teknologi kan vi tilbyde virksomheder en AI-partner som forstår, hvordan man både leverer gode kundeoplevelser og samtidig effektiviserer”, siger Nexcom’s CEO Rolf Adamson.

VIBE modtager allerede i dag flere end 75.000 bestillinger om måneden, men med denne aftale forventer vi samlet at nå mellem 400 og 500.000 månedlige bestillinger inden udgangen af 2024.

Aftalen har en potentiel samlet årlig værdi på mere end DKK 5 mio. som vil øge Nexcom’s omsætning med ca. 30%. Der er forventet opstart H1 og dermed vil aftalen først få fuld effekt for året 2025. Aftalen vil have økonomisk effekt fra H2 2024 og dette vil blive indregnet i den guidance der offentliggøres for 2024 i forbindelse med årsrapporten.

Aftalen er gældende for hele Norden, samt Tyskland og kan udvides efter behov.

Af tidligere meddelelse fremgik det ikke at informationen heri var omfattet af EU markedsforordning, MAR

Kontaktdetaljer:

For yderligere information og/eller for at arrangere et interview med CEO Rolf Adamson, venligst kontakt Gerdur Dora Adalsteinsdottir, Communications email: press@nexcomglobal.com.

Certified advisor:
Kapital Partner A/S
Ewaldsgade 7-9
2200 København N.
Tlf. + 45 8988 7846
www.kapitalpartner.dk

Nexcom er en ”Software as a Service” (SaaS) virksomhed, der udvikler og leverer AI løsninger som virksomheder anvender til at effektivisere deres kundebetjening.  Vores tilgang er baseret på at udnytte styrken i software-robotter, machine learning og AI kombineret med en dyb viden om drift af kundeservice. Vi hjælper med at forbedre produktiviteten, få mere indsigt i processer og årsager til fejl for at kunne træffe informerede beslutninger og tiltag, og på den måde sikre ensartede kundeoplevelser af høj kvalitet.

Abonner

Dokumenter og links