Referat af ordinær generalforsamling
Den 27. april 2021 blev der afholdt ordinær generalforsamling i Nexcom A/S, CVR nr. 20 34 80 46. Referat er vedhæftet i særskilt dokument.
På den ordinære generalforsamling blev Pia Riise valgt som nyt bestyrelsesmedlem.Pia Riise vil navnlig bidrage til bestyrelsens kompetencer inden for økonomi og compliance.
Pia Riise har mere end 20 års international erfaring som finansdirektør i IBM, SONY, BRING, IKEA, Schneider Electric i Norden, Europa samt Asien og Stillehavsområdet. Pia Riise har tillige omfattende bestyrelseserfaring.
Pia Riise har en BSc. Business Administration & Economics, Copenhagen Business School (1992) og en MBA fra Macquarie University, Graduate School of Management (Sydney, Australien). Pia Riise har i 2019 tillige taget bestyrelsesuddannelsen (Executive Board Education) på Niels Brock Executive.
Ronnie Job havde meddelt, at han ikke genopstillede til genvalg, og han fratrådte således bestyrelsen. Bestyrelsesformand Thomas Honoré takkede Ronnie for indsatsen og bød Pia Riise velkommen i bestyrelsen.
Den øvrige bestyrelse blev genvalgt.
Kontaktdetaljer:
For yderligere information venligst kontakt:
Sussie Mølnitz Olsen
Communications Tlf.: +45 53 84 64 94
Certified advisor:
Kapital Partner ApS
Jernbanegade 4
1608 København V
Tlf. + 45 8988 7846
www.kapitalpartner.dk
Nexcom er en ”Software as a Service” (SaaS) virksomhed, der udvikler og leverer softwareplatforme til automatisering og forbedring af primært store B2C virksomheders kundeservice. Vores tilgang er baseret på at udnytte styrken i banebrydende teknologier som software-robotter, machine learning og AI kombineret med en praktisk og pragmatisk tankegang, som vi har udviklet gennem mange års arbejde for store virksomheder og førende globale organisationer.