The Next Book Report: Romantik, grønne og lange historier trender i bøgernes verden

Report this content

Romantiske historier vinder i popularitet, flere og flere mennesker foretrækker længere bøger og en blomstrende interesse for hjem og have. Det er de vigtigste tendenser, der nu præsenteres, når Nextory for anden gang udgiver "The Next Book Report", en nordisk trend- og indsigts rapport, hvor unikke data fra læsere og lyttere i Nextory-appen er blevet kortlagt.

Biografier og reportager er fortsat den mest populære genre, men krimien er også stigende i interessen med forfattere som Jussi Adler-Olsen og Julie Hastrup i toppen af de mest læste forfattere, og "Natriumchlorid" af Jussi Adler-Olsen er den mest læste e-bog. Det viser Nextorys kortlægning i den nye trend report "The Next Book Report", der også består af samlede data fra Nextorys øvrige nordiske markeder; Finland, Norge og Sverige.

– Lige nu er det meget tydeligt, at vi bliver påvirket af verden omkring os, når vi vælger bøger. Mange har brug for at slappe af eller flygte fra virkeligheden for en stund, og så passer selvfølgelig en kærlighedshistorie eller en bog om at dyrke krydderier fint. Det er virkelig spændende, at interessen for nogle genrer kan blomstre igen bare om tre måneder. Plus, måske er vi begyndt at se en trend bryde? Hvor flere og flere foretrækker at læse og lytte til længere historier - i stedet for kortere, siger Gustaf Sköld, COO på Nextory.

Romantik spirer i bogform

Forbruget af romantiske bøger er steget eksponentielt i de nordiske lande. Søgninger i appen efter ord som romantik, passion, erotik og harlekin er også steget med mere end 20 procent i andet kvartal.

Længere historier er efterspurgte

Tendensen "jo kortere jo bedre" har været tydelig i bogverdenen, men Nextory ser muligvis et trendbrud i dette kvartal. Den mest populære boglængde har længe været seks til ni timer, men nu foretrækker de fleste at læse eller lytte til bøger, der er ni til 12 timer lange. Derudover er forbruget af bøger, der er 18 til 21 timer lange, steget med næsten 20 procent.

Interessen for hjem og have blomstrer

Interessen for boligindretning og havearbejde fik et reelt løft under pandemien og er siden fortsat med at blomstre. Mere end nogensinde. Forbruget af bøger i genren "Hjem og have" er steget med hele 37 procent i årets andet kvartal.

Her kan du downloade rapporten i sin helhed

Om rapporten:
"The Next Book Report" er baseret på unikke data fra hundredtusindvis af brugere på Nextorys nordiske markeder. Statistikken for 2. kvartal henviser til perioden 1. april til 30. juni 2022, og der er foretaget sammenligninger med perioden 1. januar til 31. marts 2022. 

For mere information, kontakt venligst:
Karolina Bjernefalk, pressekontakt
karolina.bjernefalk@nextory.com
+46 70-241 28 40

Om Nextory: Nextory er en af Europas største streamingtjenester for lydbøger og e-bøger. Appen blev grundlagt i 2015 af serieiværksætterne Shadi Bitar og Ninos Malki. Siden da har virksomheden udviklet sig til en hastigt voksende platform, som muliggører ubegrænset formidling af historier og viden i digitale formater. Sammen med deres medlemmer deler Nextory en stor passion for litteratur af alle slags, og stræber efter at være en uafhængig platform, hvor alle nemt kan finde deres næste store læseoplevelse. Dette går hånd i hånd med visionen om at øge læsning i hele verden, for derved at berige vi menneskers liv, bidrage til øget velstand, personlig udvikling og et styrket demokrati. I dag indeholder Nextorys katalog mere end 900.000 bøger, og appen er tilgængelig på 10 markeder rundt om i Europa. Nextory har sit hovedkvarter i Stockholm. Læs mere på www.nextory.dk

Tags: