Den nye Nissan Note vinder "SAFETYBEST 2013" for sin revolutionerende Safety Shield-teknologi
- I forbindelse med den årlige AUTOBEST-prisuddeling har den nye Nissan NOTE vundet prisen "SAFETYBEST 2013".
- Den årlige prisuddeling anerkender de allerbedste inden for bilbranchen på de nye markeder i Europa
- Nissans revolutionerende Safety Shield-teknologier advarer førerne om potentielle farer på vejen
Nissan fejrer i denne uge, at producenten vandt prisen SAFETYBEST 2013 i forbindelse med AUTOBEST-prisuddelingen. Prisen, som anerkender de allerbedste inden for avancerede sikkerhedssystemer, er blevet tildelt Nissan for mærkets innovative Safety Shield-system, der blev introduceret på den helt nye Nissan Note.
Ilia Seliktar, som er formand for AUTOBEST-juryen, udtalte følgende: "Det er en fornøjelse at belønne Nissan Note med "SAFETYBEST 2013-PRISEN" for bilens innovative Safety Shield-system. Det er første gang, at et så avanceret sikkerhedssystem tilbydes til kunderne til biler i det lille B-segment, hvilket markerer et markant fremskridt i sikkerheden i bilerne i dette populære segment".
SAFETYBEST-prisen tildeles for nye præstationer inden for bilsikkerhed, og dommerpanelet var imponeret over Safety Shield-systemet i den nye Nissan Note.
Dan Vardie, som er formand for AUTOBEST, tilføjede: "I år fangede Nissan Safety Shield juryens opmærksomhed, fordi det er et nyt system baseret på allerede eksisterende teknologier, der samtidig for første gang bliver tilgængelige i segmentet for små biler. Det er enkelt, men særdeles effektivt og en meget relevant sikkerhedspræstation for Nissan Note - et eksempel, som konkurrenterne bør følge".
Nissan Safety Shield
Den nye Note er den første Nissan i Europa med Safety Shield-teknologien.
Nissan Safety Shield kombinerer tre avancerede systemer, som hjælper førerne. Systemet kombinerer Lane Departure Warning (vognbaneassistent), Blind Spot Warning (advarsel om biler i den blinde vinkel) og Moving Object Detection (advarsel om bevægelige objekter bag bilen) og bringer dermed for første gang premiumteknologi ind i segmentet for små biler.
Ægte innovativ ingeniørkunst har gjort det muligt for Nissan at udnytte alle Safety Shield-funktionerne ved hjælp af blot et enkelt vidvinkelkamera bag på bilen. Og hvad mere er, har Nissan udviklet en intelligent automatisk vaske- og tørrefunktion, så kameralinsen altid er ren, og systemet kan fungere selv i snavsede omgivelser.
Et andet system, der har premiere i segmentet, er Nissans velrenommerede Around View Monitor - en feature, der giver føreren et bemærkelsesværdigt 360-graders fugleperspektiv, så han kan bakke uden bekymringer.
Både AVM og Safety Shield er integreret i det avancerede NissanConnect-navigations-, Bluetooth- og audiosystem i den nye Note. Det nyeste system, som nyder godt af en større 5,8" touchscreen, omfatter Google® "Send to Car"-navigationssoftware, som gør det muligt at planlægge en rute derhjemme og overføre den direkte til bilen. Andre integrerede services omfatter Google® Points of Interest (POI), brændstofpriser i nærheden samt fly- og vejrinformationer.
Nissan Safety Shield-pakken omfatter følgende tre teknologier:
Advarsel om biler i den blinde vinkel
Tidligere var det udstyr, der var forbeholdt luksusbiler. Nissans system bruger vidvinkelkameraet til at registrere biler i den blinde vinkel på begge sider af Note. Hvis der registreres en bil i en af de blinde vinkler, tændes et diskret advarselslys i glasset i sidespejlet på Note. Hvis føreren begynder at skifte kørebane, og systemet registrerer en bil i det farlige område, blinker lyset i sidespejlet, og desuden lyder et advarselssignal.
Vognbaneassistent
En anden feature fra luksusklassen, som nu får debut i B-segmentet, er vognbaneassistenten. Den advarer, såfremt bilen er ved at forlade vognbanen. Man ville måske forvente, at den funktion ville kræve et kamera på forruden eller et radarsystem. Men igen bruger Note udelukkende vidvinkelkameraet, der er monteret bag på bilen. Det avancerede computerprogram registrerer selv svagt optegnede vognbanemarkeringer, så bilen kan finde ud af, om den er ved at forlade vognbanen, uden at blinklyset er tændt. Hvis det sker, advares føreren. Som en smart detalje justerer systemet automatisk sin følsomhed på landeveje, så det er tilpasset til den anderledes kørestil.
Moving Object Detection
På baggrund af funktionerne i Around View Monitor-systemet, giver denne funktion føreren en digital co-pilot, som hjælper med at se, hvad der nærmer sig i den retning, der bakkes. Mens konventionelle parkeringshjælpsystemer advarer føreren om genstande, der står i vejen, afgiver Moving Object Detection-systemet en advarselslyd og en visuel advarsel, hvis nogen eller noget bevæger sig bag bilen - fx hvis et barn nærmer sig din Note, mens du bakker. AVM-vidvinkelkameraet med konveks linse, som er monteret på bagklappen, registrerer bevægelser i et 180 graders-område, så føreren har et unikt udsyn over området bag bilen.
Bakkameraet har endda et selvrensende system, hvor en lille stråle vand sprøjtes hen over linsen, hvorefter den renses med en lille strøm af komprimeret luft for at sikre, at kameraet altid leverer et tydeligt billede. Billederne fra kameraet vises på den 5,8" store skærm til Nissan Connect.
###
For yderligere information kontakt venligst:
Ann Strøby, PR Manager Danmark, Nissan Nordic Europe Ltd, Mobile: 45 20662206, astroby@nissan-europe.com
www.newsroom.nissan-europe.com/dk
Nissan i Europa
Nissan er en af de oversøiske bilproducenter, der har flest aktiviteter i Europa, med mere end 16.000 medarbejdere fordelt på lokalt baserede aktiviteter inden for design, forskning & udvikling, produktion, logistik samt salg & marketing. Sidste år blev der på Nissans fabrikker i Storbritannien, Spanien og Rusland produceret mere end 695.000 biler inklusive mini-MPV'er, de prisbelønnede crossover-modeller, SUV'er og varebiler. Nissan tilbyder i dag 24 forskellige og innovative produkter til kunderne i Europa og er godt på vej til at blive det førende asiatiske mærke i Europa.
Nissan Nordic Europe Ltd. er Nissans import- og marketingorganisation, der opererer i Finland, Sverige, Norge og Danmark og også Estland, Letland og Litauen. Selskabet har base i Espoo i Finland og beskæftiger ca. 165 mennesker. www.nissan.dk
Følg os på: www.facebook.com/NissanDanmark, www.twitter.com/NissanDanmark
Tags: