KØB BILEN OG LEJ BATTERIET - NU MULIGHED FOR BATTERILEJE I NISSAN LEAF

Report this content

Den nye Nissan LEAF har fået foretaget mere end 100 ændringer. Både store og små forbedringer, der alle bidrager til at gøre den banebrydende original endnu bedre. Den nye LEAF har blandt andet længere rækkevidde, større bagagerum, bedre komfort og køreegenskaber og der er flere varianter at vælge imellem. Og nu kan Nissan altså også tilbyde leje af batteriet istedet for køb.

Den nye LEAF bygges i Sunderland i England. Den europæiske model er bedre tilpasset trafikforholdene i Norden, hvor kørselshastigheden typisk er højere og vejene er mere krævende med skiftende beskaffenhed.

Samtidig har vi i Danmark nu flere forhandlere, flere ladestandere - også hurtigladere. Alt sammen noget der gør det endnu mere behageligt at være LEAF kunde.

Nissan introducerer mulighed for batterileje

Nissan LEAF kan nu bestilles med en batterileje-kontrakt sideløbende med muligheden for stadig at købe bilen inklusiv batteri. At leje batteriet til en Nissan LEAF er et overskueligt, trygt og fleksibelt alternativ for interesserede elbilskunder.

Batteriets kapacitet garanteres under hele lejeperioden. Det betyder, at hvis batterikapaciteten falder til under ni streger på måleren efter en fuld opladning, vil det blive repareret eller alternativt skiftet ud uden beregning. I aftalen indgår også fuld vejhjælps assistance med gratis lånebil døgnet rundt hele året. Disse fordele følger også med bilen ved eventuelt videresalg, hvilket giver en højere brugtvognsværdi.

Kunden har mulighed for at vælge den lejeperiode og antal årlige kørte km, der passer bedst. Og det kan ovenikøbet ændres løbende frem til 3 måneder før aftalens ophør uden meromkostning.

"Muligheden for at leje batteriet er en måde at fjerne noget af den utryghed, nogle kunder har, når det gælder elbiler. Vi forventer os at få en højere andel af privatkunder, som vælger denne mulighed. Men naturligvis vil mange også stadig vælge at købe bilen inklusiv batteri. Det vigtige er at kunne tilbyde valgmuligheden", udtaler Ann Strøby, der er informationschef hos Nissan i Danmark.

Pris

Prisen på Nissan LEAF uden batteri starter ved kr. 209.690. Batterileje starter ved kr. 699 pr. måned. Med batteri koster Nissan LEAF fra kr. 253.690.

###

For yderligere information kontakt venligst:

Ann Strøby, PR Manager Danmark, Nissan Nordic Europe Ltd, Mobile:  45 20662206, astroby@nissan-europe.com

www.newsroom.nissan-europe.com/dk

Nissan i Europa

Nissan er en af de oversøiske bilproducenter, der har flest aktiviteter i Europa, med mere end 16.000 medarbejdere fordelt på lokalt baserede aktiviteter inden for design, forskning & udvikling, produktion, logistik samt salg & marketing. Sidste år blev der på Nissans fabrikker i Storbritannien, Spanien og Rusland produceret mere end 695.000 biler inklusive mini-MPV'er, de prisbelønnede crossover-modeller, SUV'er og varebiler. Nissan tilbyder i dag 24 forskellige og innovative produkter til kunderne i Europa og er godt på vej til at blive det førende asiatiske mærke i Europa.

Nissan Nordic Europe Ltd. er Nissans import- og marketingorganisation, der opererer i Finland, Sverige, Norge og Danmark og også Estland, Letland og Litauen. Selskabet har base i Espoo i Finland og beskæftiger ca. 165 mennesker. www.nissan.dk

Følg os på: www.facebook.com/NissanDanmark, www.twitter.com/NissanDanmark

Tags:

Multimedia

Multimedia