NISSAN KÅRET SOM ET AF DE BEDSTE GLOBALE BRANDS I 2013
- Nissan brandet rykker frem til plads nr. 65 fra en plads som nr. 73 sidste år i Interbrands undersøgelse
- Værdien af Nissan brandet stiger med 25 % til 6,203 milliarder $
Nissan er ifølge Interbrand, som er verdens førende mærkerådgivningsagentur, blevet udnævnt til et af verdens mest værdifulde brands i 2013. I Best Global Brands Study, som offentliggøres af Interbrand i dag, er Nissan placeret som nummer 65 i forhold til en placering som nummer 73 i 2012. Interbrand har noteret sig Nissans førende rolle inden for nul-emissions-mobilitet og Nissans lancering af performance-biler under navnet nismo rundt om i verden og udtalte, at mærket imødekommer behovet hos et bredt udsnit af forbrugere i hele verden. Værdien af Nissan brandet er blevet estimeret til 6,203 milliarder $, hvilket er en stigning på næsten 5 milliarder $ i forhold til sidste år.
Placeringen kommer efter, at Nissan i juni måned i Interbrands Best Global Green Brands-rapport blev nævnt som værende et af verdens grønneste brands i 2013. Nissan LEAF er verdens klart bedst sælgende 100 % eldrevne bil, hvilket gør virksomheden til førende i verden inden for nul-emissions-mobilitet. I rapporten blev Nissan kåret som nummer 5 ud af 50 brands.
"Vores brands styrke er et nøglepunkt i vores strategiplan Nissan Power 88, og det betyder, at det er altafgørende i forhold til vores vækstplan," sagde Roel de-Vries, Nissans Corporate Vice President og global head of marketing, brand and communications. "Disse placeringer viser, at vi er vi er godt på vej til at opnå de ambitiøse målsætninger vedrørende brandets styrke, som vi satte os i vores midtvejsplan."
Best Global Brands Study er Interbrands årlige rapport vedrørende verdens mest værdifulde brands. Interbrands metode kigger på de igangværende investeringer og varetagelsen af brandet som et forretningsaktiv og tager samtidig højde for økonomiske præstationer, brandets rolle i købsbeslutningsprocessen samt brandets styrke.
I dette års rapport noterede Interbrand sig Nissans globale multikanalstilgang, der sender et konsistent signal om innovation, og kaldte dette for mærkets DNA. I rapporten blev det bemærket, at efterspørgslen efter Nissan LEAF fortsætter med at stige, og at stærkere forbrugerengagement vil hjælpe Nissan med at opnå ambitiøse forretningsmål, opbygge loyalitet og potentale til at afsætte til nye målgrupper.
For yderligere informationer om Interbrands Best Global Brand Study 2013 - se hjemmesiden: http://www.interbrand.com/en/best-global-brands/2013/Best-Global-Brands-2013.aspx
For yderligere information kontakt venligst:
Ann Strøby, PR Manager Danmark, Nissan Nordic Europe Ltd, Mobile: 45 20662206, astroby@nissan-europe.com
www.newsroom.nissan-europe.com/dk
Nissan i Europa
Nissan er en af de oversøiske bilproducenter, der har flest aktiviteter i Europa, med mere end 16.000 medarbejdere fordelt på lokalt baserede aktiviteter inden for design, forskning & udvikling, produktion, logistik samt salg & marketing. Sidste år blev der på Nissans fabrikker i Storbritannien, Spanien og Rusland produceret mere end 695.000 biler inklusive mini-MPV'er, de prisbelønnede crossover-modeller, SUV'er og varebiler. Nissan tilbyder i dag 24 forskellige og innovative produkter til kunderne i Europa og er godt på vej til at blive det førende asiatiske mærke i Europa.
Nissan Nordic Europe Ltd. er Nissans import- og marketingorganisation, der opererer i Finland, Sverige, Norge og Danmark og også Estland, Letland og Litauen. Selskabet har base i Espoo i Finland og beskæftiger ca. 165 mennesker. www.nissan.dk
Følg os på: www.facebook.com/NissanDanmark, www.twitter.com/NissanDanmark
Tags: