Nissan LEAF™ NISMO RC (Racing Competition) giver nul-emissions-strategien en helt ny dimension – på racerbanen
- Specialfremstillet konceptbil med komponenter og teknologi fra Nissan LEAF
i et dramatisk udseende kulfiberkarrosseri, er klar til at indtage racerbanerne -
Navnet på bagpanelet lige under den massive, indstillelige bagspoiler er Nissan LEAF™. Motoren er en 100 % nul-emissions-motor med litium-ion-batterier – nøjagtigt som motoren i verdens første, masseproducerede elbil. Og selv om bilen ikke har bagdøre, bagsæde, bagagerum, audiosystem, navigationssystem og tæpper, som gør bilen komfortabel, er der en tydelig lighed. Men der slutter lighederne mellem produktionsmodellen Nissan LEAF og Nissan LEAF NISMO RC også. Som det antydes med betegnelsen "RC" – som står for Racing Competition – er den nye elbil, som får verdenspremiere i forbindelse med 2011-udgaven af den internationale biludstilling i New York, specialfremstillet til at give betegnelsen "Racing Green" en ny betydning.
Nissan, som allerede er verdens førende indenfor nul-emissions-produktionsmodeller med introduktionen af personbilen Nissan LEAF i 2010 i USA, Europa og Japan, vender sig nu mod racerbilskonstruktion for at tiltrække opmærksomhed til elbilernes tilsyneladende uudnyttede potentiale.
"Ved at kombinere den opbyggede viden i NISMO, Nissans verdensberømte motorsportsafdeling, og ingeniørerne bag nogle af koncernens Super GT og FIA GT1 racerteams kommer Nissan LEAF NISMO RC til at fungere, som et kørende laboratorium for hurtig udvikling af elbiler og aerodynamiske systemer og som platform for udviklingen af nye miljøvenlige racerløbsserier", udtalte Carlos Tavares, som er bestyrelsesformand for Nissan Americas, da han talte på den internationale biludstilling i New York.
Den nye, eldrevne racerbil, kommer sandsynligvis til at deltage i særlige opvisningsløb i forbindelse med forskellige motorsportsbegivenheder i 2011, mens koncernen i de kommende år vil forske i udviklingen af den første nul-emissions-racerbilsserie.
En seriøs racerbil
Nissan LEAF NISMO RC er konstrueret som en ægte racerbil lige fra det selvbærende karrosseri, som er fremstillet af kulfiber. Det tredelte karrosseri omfatter aftagelige sektioner foran og bagpå, faste ruder, LED-forlygter og baglygter samt en hækspoiler, der kan indstilles af føreren. Den 2-dørs racerbil bygger på det unikke udvendige design af produktionsmodellen Nissan LEAF, og den er designet på Nissan Global Design Center i Japan. Eksteriøret fuldendes af en speciel 4-lags lakering i farven pearl white med NISMO/Zero Emission-grafik i blåt.
Racerbilens akselafstand er 2,60 m, og bilen er 4,47 m lang og 1,94 m bred. Den største forskel er i højden, hvor NISMO RC er mere end 13,8" lavere end produktionsmodellen Nissan LEAF. Frihøjden er reduceret til 2,4" i forhold til 6,3" på produktionsmodellen. Og med 938 kg vejer racerbilen ca. 40 % mindre end produktionsmodellen.
Konstruktionen af NISMO RC er også meget forskellig fra produktionsmodellen. Batterierne, elmotoren og omformeren er placeret midt i bilen, som trækker på baghjulene, mens produktionsmodellen Nissan LEAF trækker på forhjulene. NISMO RC har også dobbelt wishbone-hjulophæng foran og bagpå og et bremsesystem, der kan reguleres af føreren. Den er udstyret med 18" 6-egede fælge med Bridgestone racerdæk i størrelsen P225/40R18.
Lige som produktionsmodellen Nissan LEAF drives NISMO RC af et litium-ion-batteri, som består af 48 kompakte moduler og en højt ydende 80 kW vekselstrømsmotor, som yder 107 hk og har et drejningsmoment på 280 Nm. Den kan oplades til 80 % af den maksimale kapacitet på 30 minutter via lynoplader-tilslutningen indvendigt bag den bagerste afdækning. Og i modsætning til andre racerbiler har NISMO RC ikke noget udstødningsrør, ingen udledning af CO2 eller andre drivhusgasser, mens den kører, og den har heller ingen udstødningsstøj.
I forbindelse med de foreløbige testkørsler accelererer NISMO RC fra 0-100 km/t på 6,85 sek., og tophastigheden er 150 km/t. Den er konstrueret til at kunne køre racerløb i 20 minutter på én opladning.
"Blandt nogle mennesker er der en opfattelse af, at elbiler er blandt de mere kedelige biler, hvilket bestemt ikke er tilfældet – hverken med produktionsmodellen Nissan LEAF eller den elektrificerende Nissan LEAF NISMO RC", tilføjede Tavares. "Ejerne af Nissan LEAF har fuldt ud taget den nye nul-emissions-teknologi til sig. Vi er sikre på, at potentialet inden for motorsport er lige så stort, og Nissan er stolte over, at være først ude af starthullerne".
# # #
Kontaktoplysninger:
Taina Erkkilä, Communication Director ,Nissan Nordic Europe OY, Tel. +358 (0)10 770 5311, terkkila@nissan-europe.com
Peter Hal, Country Manager, Nissan Nordic Danmark, Tlf. +45 39 10 00 25/40 96 99 00, phal@nissan-europe.com
Om Nissan North America
I Nordamerika omfatter Nissans aktiviteter styling, design og konstruktion af biler, finansieringsydelser til private og virksomheder, salg og marketing samt distribution og produktion. Nissan arbejder målrettet på at forbedre miljøet i henhold til Nissan Green Program 2010, og koncernen er i 2010 og 2011 blevet kåret som ENERGY STAR® Partner of the Year af U.S Environmental Protection Agency. Du kan læse mere om Nissan i Nordamerika og alle Nissan og Infinit-modellerne online på www.NissanUSA.com og www.Infiniti.com.
Om Nissan
Nissan Motor Co., Ltd., som målt på volumenen er Japans næststørste bilkoncern, har hovedsæde i Yokohama i Japan og er en del af Renault-Nissan-alliancen. Med over 150.000 medarbejdere på verdensplan forsynede Nissan i 2010 kunderne med over 4 millioner biler.
Nissan arbejder målrettet med at udvikle spændende og innovative produkter til alle segmenter, og det sker med et stort udbud af brændstofeffektive biler med lavt emissionsniveau under navnene Nissan eller Infiniti. Som pioner inden for nul-emissions-mobilitet skrev Nissan historie med introduktionen af Nissan LEAF – den første prismæssigt overkommelige masseproducerede og komplet eldrevne bil, der er vinder af en række internationale priser som blandt andet Årets bil i Europa i 2011.
Hvis du ønsker flere oplysninger om vores produkter, ydelser og arbejde med bæredygtig mobilitet, er du velkommen til at besøge vores hjemmeside på adressen http://www.nissan-global.com/EN/.