Nissan LEAF elbil kan nu lejes

Report this content

Udlejningsselskabet Sixt, et af verdens største biludlejningsselskaber har lavet en aftale med Nissan om deres LEAF elbiler. Og for første gang kan interesserede få en elbil, til en særdeles konkurrencedygtig pris i en kortere periode.

Pris skal ikke afholde relevante brugere for valg af elbil

Prisen for at lease en Nissan LEAF bliver blot kr. 4.750 inkl. moms pr. måned. Det er vel at mærke inklusive alt – også forsikring og uden udbetaling som ved traditionel leasing. Til sammenligning koster det 4.900 kr. for en Ford Focus eller 5.800 kr., hvis der sammenlignes med en bil med en tilsvarende udsalgspris (ca. 290.000 kr.). Og der er ingen ekstra førstegangs ydelse. Sidst men ikke mindst er bindingsperioden kun fra en måned op til ét år.

”Vi glæder os meget over, at flere nu får mulighed for at prøve enNissanLEAF og selv mærke, at det er en meget behagelig og sikker bil, der passer til manges kørselsbehov. Nissan er verdens førende producent af elbiler og med partnere som Sixt, kan vi nu udvikle elbilismen yderligere i Danmark”, udtaler Teis Wulff, der ansvarlig for erhvervssalg hos Nissan i Danmark.

Bestyrelsesformand for Sixt, Henrik Isaksen udtaler ”Vi har valgt Nissan LEAF, fordi vi mener, at den er blandt markedets bedste og mest tidssvarende elbil. Komforten og sikkerhed er sammenlignelige med konkurrende modeller, og dertil er køreegenskaberne langt bedre. At kunne komme på markedet med en af markeds mest attraktive elbiler til en pris, der er under tilsvarende benzin eller diesel, har været afgørende for dette tiltag. Vi vil have, at folk primært skal vurdere, om de kan bruge en elbil ud fra deres kørselsmønster og ikke blive holdt tilbage af prismæssige årsager - så enkelt er det”.

Synlighed skal sikre mere volumen

Også hos Dansk Elbil Alliance glæder de sig over, at Sixt nu tilbyder elbiler til priser, hvor langt flere kan være med. BranchechefLærke Fladerudtaler: ”Det her er lige nøjagtig dét, der skal til, for at elbiler kan komme ud til et bredere publikum.

Samtidig er infrastrukturen efterhånden udbygget rigtig godt. Blandt andet er der kommet og kommer stadig flere hurtigladere rundt i landet. Alt sammen noget, der gør elbiler til et reelt alternativ til gavn for os alle. Vigtigst er, at vi kommer til at se flere elbiler på vejene, så teknologien kommer tættere på os alle. Volumen skaber volumen.”

###

Om Nissan LEAF:

Nissan LEAF var den første masseproducerede elbil, der vandt titlen Årets Bil i Europa samt Årets Bil i Japan i 2011. Siden produktionsstarten i december 2010 er der solgt mere end 43.000 eksemplarer. Det gør Nissan LEAF til den mest solgte elbil i verden på nuværende tidspunkt. Elmotoren yder 109 hk og har en tophastighed på 145 km/t. Nissan LEAF har en rækkevidde på op til 175 km på en fuld opladning. En fuld opladning tager mellem 6 og 10 timer afhængig af, om der benyttes 16A eller 10A. Der er også mulighed for kvik-ladning på specielle quick-charge stationer rundt i landet. Her kan batteriet opladet med op til 80% på blot 30 minutter. Nissan LEAF har fået 5 stjerner i Euro NCAP’s sikkehedstest. I løbet af 2013 startes europæisk produktion af Nissan LEAF i Sunderland.

Nissan LEAF har en rækkevidde på op til 175 km. Batteriet kan med Kvik-ladning oplades med op til 80% på blot 30 minutter.

Nissan LEAF er verdens mest solgte elbil. Den har allerede vundet et utal af priser. Blandt andet Årets Bil i Europa 2011.

Billedmateriale kan hentes på www.newsroom.nissan-europe.com/dk.

Link direkte til udvalg af LEAF billeder: http://newsroom.nissan-europe.com/dk/da-dk/LEAF/Product/Home.aspx

Ved spørgsmål eller ønske om yderligere information, kontakt venligst

Nissan Nordic Europe, Danmark - Kommunikationschef Ann Strøby på telefon 20 66 22 06 eller

Sixt, Bestyrelsesformand Henrik Isaksen, tlf. 40 59 40 00 eller hi@sixt.dk.

Nissan i Europa

Nissan er en af de oversøiske bilproducenter, der har flest aktiviteter i Europa, med de mere end 12.500 medarbejdere fordelt på lokalt baserede aktiviteter inden for design, forskning & udvikling, produktion, logistik samt salg & marketing. Sidste år blev der på Nissans fabrikker i Storbritannien, Spanien og Rusland produceret en række biler inklusive mini-MPV’er, de prisbelønnede crossover-modeller, SUV’er og varebiler. Nissan tilbyder i dag 24 forskellige og innovative produkter til kunderne i Europa og er godt på vej til at blive det førende asiatiske mærke i Europa.

Nissan Nordic Europe Ltd. er Nissans import- og marketingorganisation, der opererer i Finland, Sverige, Norge og Danmark og også Estland, Letland og Litauen. Selskabet har base i Espoo i Finland og beskæftiger ca. 165 mennesker. www.nissan.dk

www.newsroom.nissan-europe.com/dk

Tags:

Multimedia

Multimedia