NISSAN LØFTER SLØRET FOR AT NÆSTE NISMO MODELBLIVER DEN HØJTYDENDE GT-R NISMO
- Den næste nismo-gademodel, der skal gøre Juke nismo og 370Z nismo selskab, bliver en endnu mere kraftfuld udgave af Nissans ikoniske sportsvogn - GT-R nismo
- Den store erfaring med GT-R-racerbiler er inspiration for nismo-udgaven til at skabe den ultimative GT-R til gadebrug
Nissan Motor Co., Ltd løfter nu sløret for, at nismo, som er mærkets verdensomspændende kendetegn for performance-gadebiler og biler til motorsporten, er i gang med at udvikle en ny, mere højtydende version af den ikoniske Nissan GT-R. GT-R nismo bliver den tredje model med nismo-betegnelsen, der sendes på gaden som en del af en strategi, der går ud på at introducere en række spændende, innovative performance-modeller over hele Nissan modelrækken.
"Det ville være utænkeligt for os at udvikle en serie af nismo-gadebiler uden en udgave af GT-R", udtalte Carlos Ghosn, som er CEO hos Nissan. "Den standardproducerede gadebil er en global superbil, og GT-R-bilens præstationer på racerbanerne afspejler den passion og det talent, som nismo-teamet bygger på. GT-R nismo bliver en helt speciel bil, og jeg kan slet ikke vente med at prøve den".
Navnet er allerede legendarisk blandt millioner af gamere verden rundt takket være Sonys racersimulatorspil Gran Turismo®. Og blandt motorsportsfans takket være Skyline-modellernes succes på racerbanerne siden 1969. Så det er ikke så underligt, at GT-R udover stor ros for gadeversionerne i førende bilmagasiner også har opnået kultstatus.
Standardversionen af Nissan GT-R modelår 2013 er netop blevet videreudviklet. Baseret på feedback fra deltagelsen i sidste års udgave af 24-timers løbet på Nürburgring og bilens succes i Super GT-serien og Global GT-serien, er der foretaget såvel design-som konstruktionsmæssige forbedringer. Resultatet er store forbedringer af bilens præstationer, forbedring af stabiliteten ved høje hastigheder og en langt mere raffineret kørekvalitet.
Udviklingen af den nye GT-R nismo starter nu. Den bliver flagskibet i den nye Nissan nismo modelrække af performance-biler. Og den vil ligesom standardmodellen kunne købes hos Nissans specialiserede GT-R-forhandlere til næste år.
De tekniske specifikationer og præstationstal offentliggøres, når vi kommer nærmere introduktionen.
NISMO-ånden
Hjertet i alle nye nismo-gademodeller bliver en ensartet DNA med fokus på kvalitet, funktionalitet og effektivitet i hverdagen suppleret med nismos markante styling, sportslige køreegenskaber og dynamiske præstationer.
Nissans nye række af nismo performance-biler til gadebrug bliver produceret på samme produktionsfaciliteter som de tilsvarende standardmodeller. Sammen med inspirationen fra årtiers erfaring med racerløb og tuning betyder det, at nismo-mærket sikrer fuldt integrerede præstationsforbedringer.
Enhver ændring, som nismo foretager på en gademodel, vil være af funktionel karakter og målrettet til at øge bilens præstationer og udseende.
Nismo-ånden bygger på mærkets stolte arv fra motorsporten og en uortodoks tilgang til ingeniørarbejde. Ånden vil blive afspejlet i alle nye nismo-modeller med effektive præstationer, tilgængelig og avanceret teknologi samt et dristigt og smart design - en helhed, der understreger Nissans filosofi om at tilbyde innovation, der begejstrer.
###
For yderligere information kontakt venligst:
Ann Strøby, PR Manager Danmark, Nissan Nordic Europe Ltd, Mobile: 45 20662206, astroby@nissan-europe.com
www.newsroom.nissan-europe.com/dk
Om Nissan i Europa
Hvad gør Nissan til noget særligt?
Vi tror på, at alt det, vi gør, skal fremme innovation og begejstring for alle: Vi leverer uventede løsninger, som giver smarte kundefordele og altid sørger for overraskelse og glæde for så mange mennesker som muligt.
Vi opfandt crossoveren med Nissan Qashqai og tilføjede begejstring til segmentet med små biler via Nissan Juke. Vi lancerer innovative idéer, som gør fremtidens teknologier tilgængelige i dag, med Nissan LEAF – den første prismæssigt overkommelige, massemarkedsførte rene elbil og modtager af en række internationale anerkendelser.
Når vi tænker på præstationer, ser vi mulighederne for at nå ud til et bredere publikum – og gøre præstationer helt tilgængelige – og for at udfordre konventionerne. Derfor har vi på baggrund af den tilgængelige superbil Nissan GT-R udviklet Nissan DeltaWing, som er en banebrydende tilgang til udholdenhedsracerløb, der sætter nye standarder inden for motorsporten.
Nissan drager fordel af en af de mest omfattende europæiske repræsentationer blandt oversøiske bilproducenter med mere end 14.500 ansatte lokalt til områderne design, forskning & udvikling, produktion, logistik og salg & marketing. Sidste år blev der produceret 677.000 biler på Nissan fabrikkerne i Storbritannien, Spanien og Rusland. Og koncernen tilbyder herfra 24 forskellige og innovative produkter til salg i Europa i dag.
Alt dette styrker Nissans klare ambition om at være det førende asiatiske mærke i Europa.
Nissan Nordic Europe Ltd. er Nissans import- og marketingorganisation, der opererer i Finland, Sverige, Norge og Danmark og også Estland, Letland og Litauen. Selskabet har base i Espoo i Finland og beskæftiger ca. 165 mennesker. www.nissan.dk
Tags: