Nissan præsenterer Juke-R  -  Den ultimative kompakte Crossover

Report this content

JUKE-R VIL BRINGE NY INTENSITET TIL MARKEDET FOR CROSSOVER BILER

  • Juke og GT-R kombineres for at skabe den ultimative kompakte crossover
  • En enkeltstående konceptbil skabt for at teste offentlighedens reaktion på en seriøst sportslig Juke
  • Understreger den kompakte crossovers ’fun factor’
  • Fuldt godkendt til gadekørsel med GT-R-drivlinje
  • Udviklet for Nissan af RML med input fra Nissan Technical Centre Europe (NTC-E)
  • Bilen er lige nu under udvikling og de første test er planlagt til at skulle gennemføres i november

Spørgsmål: Hvad får man, hvis man krydser en Nissan Juke med en Nissan GT-R?

Svar: Den hurtigste, mest spændende og mest dristige kompakte crossover i verden.

Nissan stiller sig ikke bare tilfreds med at have vendt op og ned på bilmarkedet ved at gå forrest i udviklingen af crossover-biler – en succes, der afspejles i Qashqai og Juke modellernes fantastiske salgstal – derfor skaber de nu Juke-R, som er verdens første super-crossover.

Nissan Juke er netop under udvikling, og dens dristige design er allerede tydeligt at se. Med tilførslen af bredere hjulkasser, ændrede kofangere foran og bagpå plus en unik todelt bagvinge er det tydeligt, at dette ikke er en standard-crossover – det er en Juke, der tror, at den er en GT-R – og med god grund. Bilen sættes dog ikke i produktion, men er blot en enkeltstående konceptbil godkendt til gadekørsel. Bilen er udviklet af Nissan og bygget af de førende motorsportseksperter RML med input fra Nissan Technology Centre Europe (NTC-E).

Under hjelmen ligger der en 3,8-liters bi-turbo V6 motor, som er hentet direkte fra Nissans ultimative superbil. Under bunden ligger GT-R’s 6-trins transaksel, mens for- og bagakslerne samles af en tilpasset GT-R 4WD-drivlinje og propelaksel, mens enorme 20” smedede RAYS-aluminiumsfælge udfylder hjulkasserne.

Interiøret kombinerer crossover og superbil på en raffineret måde, da Jukes instrumentpanel er blevet ændret for at kunne rumme målerne, instrumenterne og det 7” brugerdefinerbare LCD-display fra GT-R. Jukes legendariske midterkonsol, som er inspireret af tanken på en motorcykel, bibeholdes, mens resten af interiøret bærer præg af et køretøj, som er skabt til racerbanen. To racersæder med fempunktsseler er placeret inde i et synligt sikkerhedsbur, som både lever op til FIA’s sikkerhedsstandarder og øger stivheden for at opnå de ultimative præstationer.

“Nissan Juke er en af de mest spændende biler på markedet i dag. Dens dristige crossover design har fanget bilkøbernes opmærksomhed i hele Europa; efter blot 1 år på markedet kan vi fejre et salg på mere end 100.000 stk.,” sagde Paul Willcox, som er Senior Vice President, Sales and Marketing, hos Nissan i Europa.

“Juke viser tydeligt sine sportslige ambitioner, og Juke-R udforsker dette territorium yderligere. Med egenskaber, der gør sig lige godt på vejen som på racerbanen, viser Juke-R to af de mest spændende biler i vores modelrække og understreger den tekniske innovation, som er en af Nissans drivkræfter. Bilen vil mere end at leve op til den dynamiske køreoplevelse, som vi udstyrer alle vores biler med”.

Du kan læse mere om Juke-R og følge bilens udvikling på:

https://www.facebook.com/NissanJukeOfficial

http://www.facebook.com/NissanDanmark

http://www.youtube.com/user/NissanJuke

http://www.youtube.com/NissanDanmark

Billed- og videomateriale med Nissan JUKE-R kan findes på: www.newsroom.nissan-europe.com/dk

###

Noter til redaktøren:

Der vil kun blive skabt to Juke-R-biler, en venstrestyret og en højrestyret.

Nissan har deltaget i racerløb siden 1960’erne og deltager p.t. i FIA GT1 World Championship, Super GT, LMP2 og mange andre motorsportsevents rundt omkring i verden.

Nissan har grundlagt GT Academy – en unik konkurrence på Playstations Gran Turismo, som gør computerspilleres drøm om at være rigtige racerkørere til virkelighed.

Nissan og RML

Nissan har gjort brug af ekspertisen hos RML i forbindelse med en række specialprojekter igennem de forgangne 21 år.


Vigtige milepæle:

  • 1984 – Ray Mallock Limited (RML) blev grundlagt af racerkøreren og motorsportsteknikeren Ray Mallock. Virksomheden startede med at bygge og køre sportsprototyper i World Sportscar Championship.
  • 1990 – RML samarbejdede for første gang med Nissan i forbindelse med teamet, der kørte med en fabriksstøttet R90C-prototype på Le Mans. Teamets førstebil sikrede sig pole position, førte løbet i 5 timer og opnåede den hurtigste omgang, inden den udgik af løbet.
  • 1998-1999 – RML indsatte fabriksstøttede Nissan Primera-modeller i British Touring Car Championship og vandt både kørernes og holdenes titler i 1998 og 1999 med Laurent Aïello som vinder af kørernes mesterskab i 1999.
  • 2003 – RML skabte en “ulv i fåreklæder” for Nissan, da de to virksomheder præsenterede Micra-R – en version af den uskyldigt udseende bybil med en komplet Nissan Primera-racermotor monteret lige der, hvor bagsædet plejede at være. Motoren blev senere udskiftet med en V6-motor fra Nissan 350Z.

For yderligere information kontakt venligst:

Peter Hal
Country Manager
Nissan Nordic Danmark
Tlf.
+45 39 10 00 25
Mobil+ 45 40 96 99 00
phal@nissan-europe.com

Pressekontakt:
Mikkel Andersen
Burson-Marsteller
+45 2222 0707
mikkel.andersen@bm.com

Nissan i Europa

Nissan er en af de oversøiske bilproducenter, der har flest aktiviteter i Europa, med de mere end 12.500 medarbejdere fordelt på lokalt baserede aktiviteter inden for design, forskning & udvikling, produktion, logistik samt salg & marketing. Sidste år blev der på Nissans fabrikker i Storbritannien, Spanien og Rusland produceret mere end 528.000 biler inklusiv mini-MPV’er, de prisbelønnede crossover-modeller, SUV’er og varebiler. Nissan tilbyder i dag 24 forskellige og innovative produkter til kunderne i Europa og er godt på vej til at blive det førende japanske mærke i Europa.

Nissan Nordic Europe Ltd. er Nissans import- og marketingorganisation, der opererer i Finland, Sverige, Norge og Danmark og også Estland, Letland og Litauen. Selskabet har base i Espoo i Finland og beskæftiger ca. 165 mennesker.

newsroom.nissan-europe.com/dk

Tags:

Dokumenter og links