Nissan præsenterer ny chef for salg og marketing i Europa
Nissan offentliggjorde i dag, at Paul Willcox fra den 1. juli 2011 er udnævnt til Senior Vice President for salg og marketing for Nissan i Europa.
Paul er på nuværende tidspunkt adm. direktør for Nissan Motor GB Ltd (NMGB) – der er Nissans britiske afdeling med kontor i Maple Cross. Paul Willcox vil afløse Simon Thomas, der forlader Nissan efter 20 år for at søge nye udfordringer.
Colin Dodge, Executive Vice Presisdent for Nissan Afrika, Mellemøsten, Indien og den Europæiske Region (AMIE) udtaler: ”Simon har haft et stort antal vigtige stillinger for Nissan i Europa og Nordamerika. Han har medvirket til at Nissans markedsandel er vokset betydeligt, og han har på den måde skabt et stærkt momentum for vores forretning. Vi takker Simon for hans store indsats for Nissan, og vi ønsker ham alt det bedste for fremtiden.”
Paul Willcox startede hos Nissan i 1992 og har lige siden haft forskellige seniorstillinger i virksomheden – både på et nationalt såvel som et internationalt plan.
Om Paul Willcoxs udnævnelse siger Colin Dodge: ”Pauls udnævnelse i Europa sker som et led i at indfri vores ambition om at være det mest foretrukne japanske brand i regionen, hvor vi gør store fremskridt.”
”Vi er allerede godt etableret på store markeder som Rusland, Storbritannien og Spanien, og vores markedsandel vokser årligt. I 2010 opnåede vi ydermere de højeste salgstal nogensinde. Paul skal sørge for, at vi i Europa fastholder vores fokus på at vokse yderligere.”
Paul vil i første omgang arbejde mellem Storbritannien og Nissan International SA placeret i Rolle – Schweiz, hvorefter han permanent vil arbejde ud fra Schweiz den 1. august, 2011.
Pauls efterfølger vil blive offentliggjort snarest.
###
Om Paul Willcox
Siden 2008 har Paul været adm. direktør for Nissan Motor (GB) Ltd, hvor han har opnået gode resultater, og sikret Nissans position som det mest foretrukne japanske brand. Ydermere har han for regnskabsåret 2010 opnået et salg på mere en 100.000 køretøjer. Fra 2005 - 2008 var Paul Vice President for strategi og marketing for Nissan i Europa, og fra 2003 - 2005 var han marketingdirektør for Nissan GB.
Efter at Paul dimitterede fra University of Lancaster i Storbritannien med en kandidatgrad i ledelse, startede han sin karriere hos Peugeot i Storbritannien og kom efterfølgende til Nissan i 1992 som områdesalgschef. Efter, at Paul kom til Nissan, har han haft et antal af ledende stillinger indenfor marketing, salg og planlægning både på et europæisk og britisk niveau.
###
For yderligere information kontakt venligst:
Taina Erkkilä, Director, Communications, NISSAN NORDIC EUROPE OY, +358 (0)50 300 0409, terkkila@nissan-europe.com
Om Nissan
Nissan Motor Co., Ltd., er, målt på volumenen, Japans næststørste bilkoncern og har hovedsæde i Yokohama i Japan, hvor de er en del af Renault-Nissan-alliancen. Nissan beskæftiger over 150.000 medarbejdere globalt, og i 2010 leverede koncernen mere end 4 millioner biler til kunderne. Nissan arbejder målrettet på at udvikle spændende og innovative produkter til alle typer af kunder, og koncernen tilbyder et stort udbud af brændstofeffektive biler med lavt emissionsniveau under navnene Nissan og Infiniti. Som pioner inden for nul-emissions-mobilitet skrev Nissan historie med introduktionen af Nissan LEAF – den første prismæssigt overkommelige, masseproducerede, komplet eldrevne bil og vinder af en række internationale priser som blandt andet Årets bil i Europa i 2011.
Hvis du ønsker flere oplysninger om vores produkter, ydelser og arbejde med bæredygtig mobilitet, er du velkommen til at besøge vores hjemmeside på adressen http://www.nissan-global.com/EN/.