NISSAN STØTTER BANEBRYDENDE DELTAWING-PROJEKT TIL LE MANS
Den eksperimentelle Nissan DeltaWing-racerbil skal udstyres med Nissans 1,6-liters DIG-T-motorteknologi, projektet er denne generations mest revolutionerende og spændende motorsportsprojekt.
- Ny, innovativ racerbil kører Le Mans med Nissan-teknologi
- Nissan DeltaWing bliver testgrundlag for nye teknologier til almindelige produktionsbiler
- Med effektivitet som målsætning vil bilen kun bruge halvt så meget brændstof som de konventionelle konkurrenter, og den bringer Nissan PureDrive-konceptet ud på racerbanerne.
- Fra starten støttes projektet af motorsportslegenderne Dan Gurney og Don Panoz og konceptdesigneren Ben Bowlby og Michelin
- Særlig invitation fra ACO til at benytte "Garage 56"
- Bilen får løbsnummer 0 og kører uden for klassementet
Nissan ønsker, i fremtiden, at ændre standarden for udholdenhedsløb, dette gøres ved at Nissan bliver medstifter i tidens mest radikale motorsportsprojekt – Nissan DeltaWing. En meget avanceret og særdeles effektiv Nissan-motor bliver drivkraften i den bemærkelsesværdige DeltaWing, når den for første gang slipper sin vildskab løs på racerbanen i det legendariske 24-timers-løb i Le Mans (16.-17. juni 2012).
Nissan DeltaWing bliver ikke klassificeret i 2012-udgaven af 24-timers-løbet i Le Mans, men koncernen ser frem til at vise den banebrydende teknologi – en teknologi som vil vise en potentiel ny retning for fremtiden inden for motorsporten. I dette arbejde med forskning i og udvikling af fremtidige teknologier, håber man på, at man i sidste ende også kan udvikle teknologier som kan finde anvendelse i Nissans almindelige produktionsbiler.
Drivkraften i Nissan DeltaWing bliver en racertunet 1,6-liters, 4-cylindret motor med direkte benzinindsprøjtning og turbolader, som kun vejer halvt så meget, og kun har halvt så meget luftmodstand som konventionelle racerbiler.
Med innovation som en kerneværdi var Nissan en naturlig partner at invitere til at deltage i DeltaWing-projektet for den eksisterende gruppe af partnere – bestående af den amerikanskbaserede, britiske designer Ben Bowlby, den amerikanske motorsportsiværksætter Don Panoz, All-American Racers-organisationen og den tidligere amerikanske Formel 1-kører Dan Gurney, Duncan Daytons Highcroft Racing team med to mesterskaber og Michelin Tyres North America.
Motoren med betegnelsen DIG-T (Direct Injection Gasoline – Turbocharged) forventes at yde ca. 300 hk, hvilket vil være tilstrækkeligt til at give Nissan DeltaWing omgangstider mellem LMP1- og LMP2-bilernes tider i Le Mans, selv om den kun har halvt så mange hestekræfter som disse konventionelle prototyper. Motoren indeholder samme teknologi, der også anvendes i Nissans almindelige produktionsbiler som fx topmodellen Nissan Juke DIG-T.
"Reglerne i motorsporten bliver mere og mere stramme, racerbilerne ser mere og mere ens ud, og den anvendte teknologi betyder mindre og mindre for udviklingen af almindelige produktionsmodeller. Nissan DeltaWing har til formål at ændre ved dette, og var derfor det åbenlyse valg som deltager i projektet", udtalte Andy Palmer, som er Executive Vice President hos Nissan Motor Co., Ltd.
"Men det er kun starten på vores engagement. Nissan DeltaWing er virkeliggørelsen af et utal af mange innovative idéer, som vi kan lære af. Samtidig vil vores ingeniørressourcer og vores dedikerede indsats for at blive førende inden for brændstofeffektivitet med vores PureDrive-strategi være med til at udvikle DeltaWing til et testgrundlag for innovation hos Nissan". "Denne bekendtgørelse giver Nissan mulighed for at blive en del af et epokegørende motorsportsprojekt, som kan være med til at udforme fremtiden for sporten", tilføjer Andy Palmer.
Ophavsmanden og designeren bag Nissan DeltaWing, Briton Ben Bowlby, udtalte følgende: "Nissan har leveret vores foretrukne motor. Det er en fantastisk maskine. Vi har fået vores drømmemotor: Den har den rigtige vægt og den rigtige ydelse, og så er den fantastisk effektiv".
Nissan DeltaWing ligner ikke nogen anden racerbil, der kører på banerne i dag. Føreren sidder langt tilbage i bilen – næsten over bagakslen – og kigger frem over et langt og smalt karrosseri, der indsnævres mellem fordækkene, der er specialudviklet til bilen af dækpartneren Michelin. Med hækmotoren har bilen mest vægt bagest, hvilket gør den særdeles manøvredygtig, og den lave vægt og glatte overflade gør den meget mere effektiv.
Bilens innovative design og fremtidsorienterede teknologi har medført, at Automobile Club de l’Ouest (ACO), der organiserer det berømte 24-timers-løb i Le Mans, har inviteret DeltaWing til at deltage i årets løb fra "Garage 56", som er den plads i pitområdet, der er reserveret til eksperimentelle biler. Eftersom Nissan DeltaWing ikke opfylder nogen af de gældende løbsregler, kan den ikke køre med om podiepladserne, og den kommer til at køre med løbsnummer 0.
Nissans ekspertise er anvendt i udviklingen af motoren, så den er let og effektiv nok til at bevise, at filosofien bag konceptbilen også kan fungere i ægte racerløb. Koncernen, som altid er blandt de første til at tage nye, radikale idéer og overraskende nye innovationer inden for præstationer til sig, har lovet at anvende erfaringerne fra projektet til nye strategier for PureDrive aerodynamik- og effektivitetspakken til gadebiler og i sine overordnede forsknings- og udviklingsprogrammer.
Dan Gurneys legendariske All American Racers-organisation har bygget DeltaWing. Den nye bil fortsætter den californiske organisations fantastiske historie inden for konstruktion af racerbiler, der tæller fremstillingen af i alt 157 forskellige biler, der har kastet sejre af sig i Formel 1, sportsvognsserier og Indianapolis 500.
Paul Willcox, som er Senior Vice President hos Nissan i Europa, udtalte: “Nissan er en meget innovativ, fremadtænkende koncern, som gerne tager en chance eller to. Og præcist det samme gælder for Nissan DeltaWing. Vores deltagelse i projektet viser Nissans mod, hvad angår både ingeniørarbejde og innovation".
De første to Nissan DeltaWing-kørere, der kan bekræftes, er den engelske racerkører Marino Franchitti og Nissans regerende FIA GT1-verdensmester Michael Krumm. Bilen kører sine første offentlige demonstrationsomgange på Sebring i Florida torsdag den 15. marts kl. 12.30 lokal tid.
Billed- og videomateriale kan findes på: www.newsroom.nissan-europe.com/dk
For yderligere information kontakt venligst:
Taina Erkkilä, Communications Director, Nissan Nordic Europe Ltd, Tlf. 358 (0)10 770 5311, terkkila@nissan-europe.com
Pressekontakt, Soerensen, Stine, Burson-Marsteller A/S, Tlf. 3332 7878, stine.soerensen@bm.com
www.newsroom.nissan-europe.com/dk
Nissan i Europa
Nissan er en af de oversøiske bilproducenter, der har flest aktiviteter i Europa, med de mere end 12.500 medarbejdere fordelt på lokalt baserede aktiviteter inden for design, forskning & udvikling, produktion, logistik samt salg & marketing. Sidste år blev der på Nissans fabrikker i Storbritannien, Spanien og Rusland produceret en række biler inklusive mini-MPV’er, de prisbelønnede crossover-modeller, SUV’er og varebiler. Nissan tilbyder i dag 24 forskellige og innovative produkter til kunderne i Europa og er godt på vej til at blive det førende asiatiske mærke i Europa.
Nissan Nordic Europe Ltd. er Nissans import- og marketingorganisation, der opererer i Finland, Sverige, Norge og Danmark og også Estland, Letland og Litauen. Selskabet har base i Espoo i Finland og beskæftiger ca. 165 mennesker.
www.newsroom.nissan-europe.com/dk
Tags: