NYT LOOK OG MERE TEKNOLOGI TIL DEN NYE MICRA
Omfattende styling og kvalitetsforbedringer betyder, at ændringerne af den nye Micra er mere end blot et facelift
- Helt nyt look til den nye Micra
- Ny udvendig styling både foran og bagpå
- Øget kvalitet indvendigt
- Nye funktioner inklusive NissanConnect
- Flere muligheder for individualisering
- Micra er den tredje mest solgte Nissan model i Europa
Micra, som er en af de mest betydningsfulde modeller i Nissans historie og en af grundstenene i den succes, som mærket har nu, har gennemgået en række forbedringer og optimeringer.
Ændringerne er så omfattende, at de går langt ud over det, som normalt kaldes et midtvejs-facelift. Og selv om den reviderede model er baseret på den populære 4. generation bybil, kalder Nissan den for den "nye Micra".
Foruden et helt nyt look foran og bagpå, der er komplet med ændrede karrosseridele, har den nye Micra fået en markant makeover indvendigt. Der er nye funktioner, ny midterkonsol, nyt indtræk og ny finish.
Afhængigt af udstyrsudgave er den nye Micra udstyret med et helt nyt kommunikationscenter med en ny radio og et topmoderne navigationssystem med touchscreen og et større display end tidligere.
Udvendigt omfatter ændringerne også to nye flotte farver og nye 15" aluminiumsfælge. Og der er kommet flere muligheder for individualisering af Micra med nye valgmuligheder, der gør det muligt for ejeren at designe sin helt egen unikke Micra.
Inderst inde forbliver den nye Micra dog tro mod de designværdier, der formede den ultimative lille bil, da den originale Micra blev lanceret for 30 år og mere end 6 millioner solgte eksemplarer siden.
Den nye Micra er stadig sjov at køre og nem at parkere. Takket være den lille vendediameter. Men den er også en af de mest avancerede små biler på markedet.
Blandt bilens egenskaber er den særdeles effektive benzinmotor med kompressor og direkte indsprøjtning (DIG-S), samt muligheder så som parkeringsassistent, som hjælper føreren med at parkere i snævre parkeringsbåse og nøglefri betjening, så føreren ikke blot kan stige ind i bilen, men også starte motoren uden brug af bilnøglen.
Med sit nye look, omfattende forbedringer og øget kvalitet vil den nye Micra bygge videre på succesen med den nuværende Micra, som blev introduceret i Europa for 3 år siden. Modellens vigtighed for koncernen understreges af den kendsgerning, at den er den tredje bedst sælgende Nissan model i Europa efter Qashqai og Juke.
"Den nye Micra har undergået rigtig mange og ikke mindst markante ændringer i forhold til den nuværende Micra. Vi mener derfor, at vores udbud i B-segmentet må være det mest komplette blandt alle bilmærker. Tilsammen vil den nye Micra, den nye Note, som kommer senere i år, og Juke sikre, at der er en Nissan for enhver smag i dette meget vigtige markedssegment. En af grundene er naturligvis den store forskel mellem de enkelte modeller, som der er meget lidt overlap mellem.
Med 3 årtier bag sig, vil den nye Micra fortsat underbygge hele Nissan modelprogrammet. Det kan godt være, at den er lille, men vi er enormt stolte af Micra og alt, hvad den står for", udtalte Jacek Gorski, Managing Director hos Nissan Nordic Europe
###
For yderligere information kontakt venligst:
Ann Strøby, PR Manager Danmark, Nissan Nordic Europe Ltd, Mobile: 45 20662206, astroby@nissan-europe.com
Taina Erkkilä, Communications Director, Nissan Nordic Europe Ltd., 358 (0)10 770 5311, terkkila@nissan-europe.com
www.newsroom.nissan-europe.com/dk
Nissan i Europa
Nissan er en af de oversøiske bilproducenter, der har flest aktiviteter i Europa, med mere end 16.000 medarbejdere fordelt på lokalt baserede aktiviteter inden for design, forskning & udvikling, produktion, logistik samt salg & marketing. Sidste år blev der på Nissans fabrikker i Storbritannien, Spanien og Rusland produceret mere end 695.000 biler inklusive mini-MPV'er, de prisbelønnede crossover-modeller, SUV'er og varebiler. Nissan tilbyder i dag 24 forskellige og innovative produkter til kunderne i Europa og er godt på vej til at blive det førende asiatiske mærke i Europa.
Nissan Nordic Europe Ltd. er Nissans import- og marketingorganisation, der opererer i Finland, Sverige, Norge og Danmark og også Estland, Letland og Litauen. Selskabet har base i Espoo i Finland og beskæftiger ca. 165 mennesker. www.nissan.dk
Tags: