RALPH GONSALVES UDNÆVNT TIL NISSAN COUNTRY MANAGER I DANMARK

Report this content

Ralph Gonsalves er blevet udnævnt til Nissan Country Manager i Danmark fra den 2. januar, hvor han erstatter Peter Hal, som trækker sig tilbage. I den nye stilling vil Ralph referere til Timo Tähtinen, som er Sales Director hos Nissan Nordic Europe Oy i Finland.

Ralph kommer til Nissan fra Opel i Sverige. Han har mere end 20 års erfaring fra bilbranchen, hvor han har beklædt flere stillinger i GM og Opel organisationerne.

”Vi vil gerne takke Peter for hans bidrag til at etablere Nissan branded i Danmark, samt for den positive udvikling i markedsandele som Nissan har haft. Vi ønsker ham alt mulig held og lykke i fremtiden. Vi vil også gerne byde velkommen til hans efterfølger, Ralph, som har en bred erfaring indenfor bilbranchen” siger Timo Tähtinen, Sales Director, NNE.

###

Communications

Nissan Nordic Europe Ltd

Nissan i Europa

Nissan er en af de oversøiske bilproducenter, der har flest aktiviteter i Europa, med de mere end 12.500 medarbejdere fordelt på lokalt baserede aktiviteter inden for design, forskning & udvikling, produktion, logistik samt salg & marketing. Sidste år blev der på Nissans fabrikker i Storbritannien, Spanien og Rusland produceret en række biler inklusive mini-MPV’er, de prisbelønnede crossover-modeller, SUV’er og varebiler. Nissan tilbyder i dag 24 forskellige og innovative produkter til kunderne i Europa og er godt på vej til at blive det førende asiatiske mærke i Europa.

Nissan Nordic Europe Ltd. er Nissans import- og marketingorganisation, der opererer i Finland, Sverige, Norge og Danmark og også Estland, Letland og Litauen. Selskabet har base i Espoo i Finland og beskæftiger ca. 165 mennesker. www.nissan.dk

www.newsroom.nissan-europe.com/dk

Tags: