SALGET AF DEN NYE GENERATION NISSAN QASHQAI STARTER ALLEREDE NU

Report this content

Den nye Nissan Qashqai blev vist første gang i sidste uge i London. Allerede nu starter salget med mulighed for forhåndsreservering. Den officielle salgsstart i Danmark er til februar næste år. Priserne starter allerede ved kr. 239.900

Fastholdelse af førerposition.

Nissan Qashqai har længe haft førerpositionen i crossover segmentet med produktion af mere end 2 millioner eksemplarer siden introduktionen i 2007. Den nye generation Qashqai har lagt sig i selen for at overhale denne succes, når den kommer til salg i butikkerne fra februar næste år. Den nye generation Qashqai kan allerede nu forhåndsreserveres hos Nissan forhandlerne.

Priserne offentliggøres nu, og målsætningen har fra starten været at fastholde førerpositionen. En prisstigning på kun 20.000 kr. i forhold til den tidligere model, skal være med til at sikre dette. Startprisen bliver dermed kr. 239.900 for en helt nyudviklet og særdeles veludstyret 1.2 DIG-T Visia med 115 hk, 6-trins gearkasse og 20% højere drejningsmoment end sin forgænger på 1.6l. Det giver konkurrenterne kamp til stregen.

Den nye Qashqai har fået et helt nyt og dynamisk design. I kabinen er kvalitetsoplevelsen løftet markant, og der er blevet mere plads - både til passagerer og i bagagerummet.

Innovative teknologier - også når det gælder sikkerhed

Den nye generation Qashqai er pakket med nytænkende teknologier, der hjælper føreren på alle tænkelige måder. Nissans Safety Shield teknologier omfatter bl.a. kollisionsradar, der sikrer automatisk nødopbremsning, træthedsregistrering, skiltegenkendelse og flere andre sikkerhedssystemer. Den intelligente parkeringsassistent fjerner stressen, når der skal parkeres tæt i byen. Med andre ord er den nye generation Qashqai svaret på førsteklasses teknologi indpakket, så det bliver tilgængeligt for et langt bredere publikum.

Det innovative stopper ikke her. Også når det gælder motorprogrammet løfter den nye generation Qashqai barren i crossover segmentet med et større udbud samt bedre brændstoføkonomi. Alle motorer benytter turbolader for at sikre samme effekt og bedre trækkraft ved brug af mindre motorstørrelser. Samtidig optimeres brændstoføkonomien og CO2 udslippet, der starter ved blot 99 g/km. I alt lanceres fire motorer. To benzinmotorer og to dieselmotorer. 1.2 DIG-T benzinmotor med 115 hk, 1.6 DIG-T benzinmotor med 150 hk, en 1.5 dCi dieselmotor med 110 hk og en 1.6 dCi dieselmotor med 130 hk.

Forhjulstræk vil nok være det mest efterspurgte, men all-mode firehjulstræk er også tilgængeligt. Herudover vil et helt nyudviklet X-Tronic automatgear kunne fåes i forbindelse med 1.6 dCi dieselmotoren med 2-hjulstræk. 6-trins manuelt gear er standard på de øvrige motorvarianter.

###

For yderligere information kontakt venligst:

Ann Strøby, PR Manager Danmark, Nissan Nordic Europe Ltd, Mobile:  45 20662206, astroby@nissan-europe.com

www.newsroom.nissan-europe.com/dk

Nissan i Europa

Nissan er en af de oversøiske bilproducenter, der har flest aktiviteter i Europa, med mere end 16.000 medarbejdere fordelt på lokalt baserede aktiviteter inden for design, forskning & udvikling, produktion, logistik samt salg & marketing. Sidste år blev der på Nissans fabrikker i Storbritannien, Spanien og Rusland produceret mere end 695.000 biler inklusive mini-MPV'er, de prisbelønnede crossover-modeller, SUV'er og varebiler. Nissan tilbyder i dag 24 forskellige og innovative produkter til kunderne i Europa og er godt på vej til at blive det førende asiatiske mærke i Europa.

Nissan Nordic Europe Ltd. er Nissans import- og marketingorganisation, der opererer i Finland, Sverige, Norge og Danmark og også Estland, Letland og Litauen. Selskabet har base i Espoo i Finland og beskæftiger ca. 165 mennesker. www.nissan.dk

Følg os på: www.facebook.com/NissanDanmark, www.twitter.com/NissanDanmark

Tags:

Multimedia

Multimedia