SALGET AF NISSAN QASHQAI OVERSTIGER 1 MILLION PÅ VERDENSPLAN
Nissan Motor Co. Ltd. offentliggjorde i går, at det globale salg af Qashqai*1 har oversteget 1 million biler pr. 31. januar. Qashqai er også kendt som Dualis i Japan og andre lande.
Qashqai blev lanceret i Europa i marts 2007, og den blev senere samme år introduceret i Japan og efterfølgende i Afrika, Mellemøsten, Oceanien, Asien og Latinamerika. I alle områder af verden er Nissans nye model blevet rost for sin høje kvalitet og stærke præstationer.
Da Qashqaien blev introduceret på det europæiske marked, blev den qua sit stærke, markante design og produktkoncept en stor nyhed. Som en mellemting mellem et traditionelt hatchback- og et mere robust og højere SUV-design kombinerede Qashqai det bedste fra to verdener og erobrede bilkundernes opmærksomhed.
Med en modelopdatering i marts 2010, som omfattede et opfrisket design, forbedret brændstoføkonomi og forbedrede CO2-emissioner, sælger Qashqaien fortsat godt og har været en drivkraft for Nissans europæiske modelrække i fire år i træk. Desuden har den vundet adskillige priser som Årets bil i forskellige lande, og i år blev den af ADAC, som er Tysklands og Europas største bilorganisation, kåret som nummer 3 for sin kvalitet i kategorien Yellow Angel Award. Qashqaien var den eneste importerede bil, der opnåede anerkendelse som en af de mest driftssikre biler i Tyskland.
I Japan bliver det urbane design og de europæisk inspirerede, agile køreegenskaber betragtet som fordelagtige egenskaber. Med den lille opdatering i august måned sidste år er de forhjulstrukne modellers brændstofeffektivitet blevet forbedret, og alle versioner er berettiget til afgiftsnedsættelse. Ved at implementere miljøvenlige funktioner som fx Eco-kontakten er det faktiske brændstofforbrug blevet forbedret, så det kan matche klassens bedste.
Kunderne i Kina blev overbevist, da bilen introducerede det helt nye crossover-segment på markedet med et flot og moderigtigt design kombineret med fremragende køreegenskaber. China Automobile Technology & Research Center (CATARC) gav Qashqai topkarakter – 5 stjerner – i C-NCAP-kollisionstestener. I januar 2011 blev der foretaget mindre ændringer på modellen i Kina, og det betød blandt andet, at den blev udstyret med Carwings-systemer og Around View Monitor for ekstra komfort og funktionalitet.
"Qashqai er en pioner, når det gælder kompakte crossover-biler, og den har startet en ny trend, som andre i branchen følger efter. Balancen mellem vigtige SUV-egenskaber som et robust design, et rummeligt interiør og en højere køreposition kombineret med fordelene ved en hatchback som fx god brændstoføkonomi, kompakte mål og køredynamik passer godt til kunder over hele verden.
Med kombinationen af det innovative koncept og den kundeorienterede teknologi viser Qashqai tydeligt Nissans unikke tilgang til det at opfylde kundernes skiftende forventninger til deres biler," udtaler Guillaume Masurel, Nissans Global Chief Marketing Manager for Qashqai.
Qashqai produceres på nuværende tidspunkt på fabrikken i Sunderland i Storbritannien, fabrikken i Kyushu i Japan, Dongfeng-fabrikken, som er Nissans fabrik i Huadu, og på fabrikken i Zhengzhou, som er Nissans*2 anden fabrik i Kina.
1 Salget af Qashqai +2 er medregnet i de 1 million biler. Qashqai +2 produceres udelukkende på fabrikken i Sunderland i Storbritannien.
2 Zhengshou Nissan blev grundlagt i 1993 som Nissans første produktionssted i Kina. I 2005 påbegyndte det associerede selskab Dongfeng Motor Co., Ltd (DFL) produktionen og salget af varebiler. DFL blev grundlagt som et joint venture mellem Dongfeng Group og Nissan Motor Co., Ltd. med det formål at producere en komplet række af personbiler, varebiler og mellemstore og store erhvervsbiler.
Akkumulerede salgstal (pr. 31. januar 2011)
Biler | |
Europa | 759.370 |
・Storbritannien | 111.088 |
・Italien | 103.647 |
・Rusland | 89.808 |
Asien/Oceanien | 203.984 |
・Kina | 126.856 |
・Japan | 61.594 |
Mellemøsten/Afrika | 36.123 |
Latinamerika | 4.455 |
###
Kontaktoplysninger:
Taina Erkkilä, Communication Director ,Nissan Nordic Europe OY, Tel. +358 (0)10 770 5311, terkkila@nissan-europe.com
Peter Hal, Country Manager, Nissan Nordic Danmark, Tlf. +45 39 10 00 25/40 96 99 00, phal@nissan-europe.com
Tags: