Fremtidens platform til nutidens biler: Nissan afslører detaljer om konstruktion kommende elbiler
- Den innovative CMF-EV-platform, som er et afgørende element i Nissans strategi om elektrificering, fik debut på den komplet eldrevne coupé-crossover Nissan ARIYA
- Den alsidige konstruktion giver mulighed for stor designmæssig kreativitet, hvor bilernes cockpit kan omdannes til loungeagtige rum, og bilerne kan udstyres med forskellige typer drivlinjer
- CMF-EV vil danne grundlag for fremtidige elbiler fra Nissan, og den vil samtidig styrke synergierne i Renault-Nissan-Mitsubishi-alliancen
Nissan nyeste elbilsplatform – CMF-EV – er en komplicerede konstruktion, der vil danne grundlag for mærkets fremtidige elbiler.
Hos Nissan har CMF-EV-platformen fået kælenavnet ”det flyvende tæppe”, og den giver designerne store muligheder for kreativ udfoldelse til at nytænke oplevelsen for fører og passagerer.
CMF-EV er udviklet til at danne grundlag for en lang række spændende elbiler, og den vil være et afgørende element i Nissan Ambition 2030, som er mærkets langsigtede vision om at elektrificere mobiliteten og andre dele af samfundet.
CMF-EV giver også flere muligheder for samarbejde. Platformen styrker synergierne i Renault-Nissan-Mitsubishi-alliancen med optimeret produktionseffektivitet, som gør det muligt at leve op til alliancens fælles 2030-roadmap, og giver kunderne maksimal værdi på vejen ind i en spændende elektrificeret fremtid. Frem til 2030 vil platformen danne grundlag for 15 elektriske modeller.
”CMF-EV-platformen er et pragtstykke af kreativt ingeniørarbejde – den giver exceptionelt god plads, større kabinelængde og plads til vores topmoderne e-4ORCE-drivlinjeteknologi. Den fleksibilitet giver os mulighed for at rykke grænserne for konstruktion og design”, udtalte Pierre Loing, som er Vice President, Product Planning hos Nissan Motor Co. Ltd.
Den dedikerede elbilsplatform kommer til at spille en vigtig rolle i Nissans planer om at lancere et spændende modelprogram med elektrificerede crossovere i Europa i tråd med lanceringen af nye emissionsstandarder, og Ariya viser vejen ind i en elektrificeret fremtid.
Omdrejningspunktet i Nissans modelprogram bliver en helt ny, komplet eldrevet crossover. På basis af CMF-EV-platformen vil modellen blive produceret som led i Nissans initiativ EV36Zero – verdens første økosystem til elbilsproduktion, som er centreret omkring Nissans verdensklassefabrik i Sunderland i Storbritannien.
”CMF-EV er kendetegnet ved teknologisk innovation og potentialet ved den modulopbyggede konstruktion, som baner vejen for den spændende næste generation af elbiler fra Nissan og vores alliancepartnere”, tilføjede Pierre Loing.
Udviklingen af en mobil lounge
Nissans ingeniører har givet CMF-EV-platformen en flad overflade og har dermed banet vejen for open floor-konceptet. Monteringsstederne til elmotorerne er placeret direkte ved for- og bagakslen, og batteripakkerne er konstrueret til at være så tynde som muligt med et strukturelt system til understøttelse af platformen.
ARIYA bliver det første levende bevis på fordelene ved CMF-EV-platformen. Nissans designere har kunnet udnytte al den tilgængelige plads, som fx er opstået ved at rykke airconditionenheden længere frem og optimere sædepositionerne både foran og bagi takket være den manglende kardantunnel. Kabinen i ARIYA byder på en stor pladsfornemmelse med mere benplads i hele kabinen, så personerne i bilen får en loungeagtig oplevelse. Og pladsen i kabinen kan endda optimeres yderligere takket være den bevægelige midterkonsol.
Ydelse og kontrol i perfekt harmoni
Den innovative platform er også en fordel for førerne. Kunderne får mulighed for at vælge den rigtige pakke til deres behov. CMF-EV-platformen kan udstyres med forskellige motorer og drivlinjer – inklusive en konfiguration med én elmotor eller en e-4ORCE-konfiguration med to elmotorer.
e-4ORCE er Nissans mest avancerede teknologi med firehjulstræk. Ved hjælp af præcise motor- og bremseinput rammer det innovative system en perfekt balance mellem kraftfulde præstationer og kontrol, som giver føreren større tryghed på forskellige typer vejbelægning.
Foruden at give føreren en dynamisk køreoplevelse minimerer e-4ORCE også omhyggeligt bilens nikkebevægelser under opbremsning, hvilket optimerer bremsebalancen mellem bilens for- og bagende, og giver dermed en stabil og jævn køreoplevelse for både fører og passagerer.
Nissan ARIYA kan nu forudbestilles i Storbritannien, Norge og Holland, og det vil også snart blive muligt i flere europæiske lande. ARIYA kommer til de europæiske lande i løbet af sommeren 2022.
ARIYA er kun én af de spændende modeller, der kommer til Europa til sommer, for der kommer flere, da Nissan forbereder sig på at styrke mærkets elektrificerede produktoffensiv. Flere informationer om det omfattende modelprogram følger snart. Flere billeder og en video af platformen her.
###
Ønskes yderligere information, kontakt venligst:
Ann Strøby, Communications Manager
Tel: +45 39 10 00 23 – Mobil: +45 20 66 22 06