Nissan fejrer produktionen af nr. 500.000 LEAF
Bilen blev produceret i Sunderland og er afleveret til en kunde i Norge lige før ”World EV” dagen
- På verdensplan har LEAF kørere støttet miljøet med mere end 14,8 milliarder “ren-luft” km siden 20101
- Som pioner på massemarkedet for elbiler har Nissan erfaring i udvikling og produktion i mere end et årti.
I forbindelse med fejringen af World EV Day, markerer Nissan dagen med produktionen af LEAF nummer 500.000. LEAF er verdens første masseproducerede elbil, og en halv million LEAF på verdensplan vidner om kundernes fortsatte interesse for pioneren inden for elbiler.
Milestenen er sat på Nissans fabrik i Sunderland, England næsten et årti efter den første model kom på markedet. Fabrikken har produceret mere end 175.000 LEAF elbiler siden, de startede med produktion af modellen i 2013.
På fabrikken i Sunderland produceres Nissan LEAF efter de højeste standarder, så oplevelsen af bilen forbliver nytænkende og sjov samtidig med, at der fortsat fokuseres på en forbedring af miljørigtig kørsel generelt.
Nissan LEAF har vundet flere priser rundt om i verden inklusiv titlen som Årets Bil i Europa i 2011, Årets Bil i Verden i 2011 og Årets Bil i Japan i 2011 og 2012. Endnu vigtigere har hundrede af tusinder kunder vist bilen tillid.
LEAF nummer 500.000 ”fandt” sin glade ejer, Maria Jansen, i Norge.
”Min mand og jeg valgte at købe en Nissan LEAF tilbage i 2018, og vi elskede den”, udtaler Jansen. ”Vi er virkelig beæret over at blive kunde til Nissan LEAF nummer 500.000. Bilen opfylder alle vores behov med den længere rækkevidde og forbedrede teknologier”.
LEAF tilbyder kunderne avancerede teknologier for at forbedre sikkerheden, komforten og kontrollen på vejen. Blandt andet det pris-vindende førerassistentsystem ProPILOT, der holder bilen i vognbanen samt holder en konstant afstand til andre kørertøjer – selv ved langsom køkørsel og fuldstændige nedbremsninger. Og ligeledes for e-Pedal teknologien, hvor bilen kan køres med brug af kun én pedal en meget stor del af tiden.
Viser vejen mod en mere elektrisk fremtid
Med mere end 14,8 millarder ”ren-luft” kilometer, der er kørt siden 20101, har LEAF ejere rundt om i verden bidraget med en besparelse på mere end 2,4 millarder kg CO2 udledning.
Den seneste nedlukning af flere lande p.gr.a. COVID-19 har givet mindre udslip af CO2 og dermed forbedret luftkvaliteten. I Europa viser studier, at 68% af befolkningen støtter op om tiltag, der forhindrer en tilbagevenden til tidligere luftforureningsniveauer2.
”Forbrugerne har oplevet en renere luft og nedsat støj i forbindelse med nedlukningen”, udtaler Helen Perry, Head of electric passenger cars and infrastructure hos Nissan Europa. ”Så nu - mere end nogensinde – leder de efter tiltag mod en mere miljørigtig fremtid. Og Nissan LEAF er et skridt i denne retning”.
Video: https://www.youtube.com/watch?time_continue=11&v=BBgYrJfPVJU&feature=emb_logo
Til redaktøren: På billedet (med 4 personer) vises fra venstre: den norske ejer Maria Jansen sammen med kommunikationsdirektør for Nissan Nordic Europe, Marina Maneas Bakkum, Christina Bu, der er generalsekretær i Norsk Elbilforening og forrest til høje samferdselsminister (svarende til transportminister i Danmark) Knut Arild Hareide.
###
1 Nissan Global Data Center (as of August 26th, 2020). Calculation: total distance driven (GDC data, based on 52% of global LEAF volume) / number of Carwings-registered vehicles (52% of global LEAF volume) x total global sales number
2 POLITICO, Life after COVID: Europeans want to keep their cities car-free (published June 11, 2020)
Nissan Nordic Europe Ltd. er Nissans import- og marketingorganisation, der opererer i Finland, Sverige, Norge, Danmark og de Baltiske lande (Estland, Letland og Litauen). Selskabet har base i Espoo i Finland og beskæftiger ca. 175 mennesker. nissan.dk/
For yderligere information om vores produkter, services samt arbejde med bæredygtig mobilitet, besøg venligst vores hjemmeside på nissan-global.com. Du kan også følge os på Facebook og YouTube.
###
Ønskes yderligere information, kontakt venligst:
Ann Strøby, Communications Manager
Tel: +45 39 10 00 23 – Mobil: +45 20 66 22 06