Nissan producerer sundhedspleje udstyr og udlåner biler i kampen mod Corona

Report this content

I denne krævende tid med COVID-19 virus (Corona) har Nissan besluttet at udnytte produktionsanlæg til at producere forskelligt udstyr til brug for sundhedspleje. Herudover er man i en række lande i Europa begyndt gratis at udlåne et større antal biler til sundhedsmæssige formål.

Vi oplever alle en svær tid i disse dage med pandemiens enorme indvirkning på vores hverdag. Dette har også påvirket Nissan, som har måttet indstille produktionen på fabrikkerne indtil videre. Nu har Nissan så valgt at bruge disse anlæg til at producere udstyr til sundspleje i stedet.

Produktion af af 100.000 visirer om ugen

Rent konkret betyder det, at en gruppe frivillige fra Sunderland fabrikken har igangsat en produktion af visirer, som kan benyttes som værn mod smitte til brug for de personer, der arbejder i Corona-frontlinjen. Der skal ugentlig produceres 100.000 visirer på fabrikken i England, som efterfølgende tildeles de britiske sundhedsmyndigheder.

”Det er glædeligt at kunne bidrage til sundhedsmyndighederne ved at producere disse visirer. Vores ansatte er eksperter i logistik og i at organisere en effektiv forsyningskæde. Og det var ikke vanskeligt at finde frivillige blandt de hjemsendte ansatte til at deltage i dette projekt”, udtaler Adam Penick, der er produktionsdirektør på Sunderland fabrikken.

Nødrespiratorer produceres på Nissan fabrikken i Barcelona

Udover indsatsen på Sunderland fabrikken er der også opstartet en produktion af nødrespiratorer på produktionsanlægget i Barcelona i Spanien. Respiratoren er udviklet af ingeniører ved QEV Technologies i samarbejde med Nissan, sygehuset de Sant Pau og teknologicenteret Eurecat. Specifikationerne er internationale anerkendte til brug i hele verden i kampen mod Corona. Respiratoren er allerede godkendt af de spanske sundhedsmyndigheder, og er blevet testet på sygehuset de Sant Pau med gode resultater.

”Allerede fra starten af virus-udbruddet vidste vi, der ville komme store udfordringer med at få hjælp frem i hele verden. Og særligt i de lande, der er hårdt ramt og samtidig mangler respiratorer. Med dette tiltag håber vi at kunne bidrage til at forbedre situationen”, udtaler Miguel Valldecabres, som er CEO ved QEV Technologies.

Q-Vent respiratorerne er i denne uge sat i produktion på Nissans fabrik i Barcelona. Der kan produceres 180 enheder om dagen afhængig af efterspørgslen.

Gratis udlån af biler

Udover ovennævnte tiltag bestræber Nissan sig på at hjælpe lokalt i en række lande ved at udlåne biler til sundhedsmæssige formål i kampen mod pandemien. I Sverige udlånes 100 biler til hjemmesygeplejersker til deres daglige arbejde. I Italien har det lokale Nissan-kontor udlånt en flåde på 240 biler til civilforsvaret til brug for transport af medicin og materialer. I Frankrig er der indtil videre udlånt 12 biler til forskellige hjælpeorganisationer og flere ser på yderligere muligheder for at kunne bidrage med lignende løsninger i vores fælles kamp mod COVID-19.

###

Ann Strøby
Communications Manager Denmark
astroby@nissan-europe.com
Telefonnummer: +4539100023
Mobil: +4520662206

 

Om Nissan Motor Co., Ltd.
Nissan er en verdensomspændende bilkoncern som sælger mere end 60 bilmodeller under mærkerne Nissan, INFINITI og Datsun. I regnskabsåret 2017, solgte koncernen 5,77 millioner biler i verden og nåede en omsætning på 11,9 billioner yen. Den 1. april 2017 startede virksomheden Nissan M.OV.E. frem mod 2022, en seks års plan med en målsætning om 30% forøgelse af den årlige omsætning til 16,5 billioner yen i slutningen af regnskabsåret 2022. Dette skal opnås sammen med et akkumuleret frit cash flow på 2,5 billioner yen. Som del af Nissan M.OV.E. mod 2022 planlægger firmaet at øge førerpositionen inden for elektriske biler, blandt andet symboliseret ved verdens mest solgte elbil i historien – Nissan LEAF. Nissans hovesæde i Yokohama, Japan, administrerer seks markeder: Asien og Oceanien; Afrika, Mellemøsten og Indien; Kina; Europa; Latinamerika og Nordamerika. Nissan beskæftiger 247.500 personer i verden og har været partner med den franske bilproducent Renault siden 1999. I 2016, opkøbte Nissan 34% af aktierne i Mitsubishi Motors. Renault-Nissan-Mitsubishi er i dag verdens største bilfabrikant-alliance, med et samlet årligt salg i 2017 på 10,6 millioner biler.

 

Om Nissan Europe

Nissan er en af de oversøiske bilproducenter, der har flest aktiviteter i Europa, med mere end 16.000 medarbejdere fordelt på lokalt baserede aktiviteter inden for design, forskning & udvikling, produktion, logistik samt salg & marketing. I 2018 blev der på Nissans fabrikker i Storbritannien, Spanien og Rusland produceret ca. 600.000 biler inklusive de prisbelønnede crossover-modeller, varebiler og Nissan LEAF, som er Europas mest sælgende elbil i 2018. Med en målsætning om nul udledning af emission og nul dødsulykker på vejene, er Nissan godt på vej med deres Intelligente Mobilitets vision. Som grundlag for al produkt og teknologi-udvikling, er denne 360 graders tilgang til fremtidig mobilitet hjørnesten i virksomhedens beslutninger, om hvorledes biler skal drives, føres samt integreres samfundet.

Nissan Nordic Europe Ltd. er Nissans import- og marketingorganisation, der opererer i Finland, Sverige, Norge, Danmark og de Baltiske lande (Estland, Letland og Litauen). Selskabet har base i Espoo i Finland og beskæftiger ca. 175 mennesker. nissan.dk/ For yderligere information om vores produkter, services samt arbejde med bæredygtig mobilitet, besøg venligst vores hjemmeside på nissan-global.com. Du kan også følge os på Facebook og YouTube

Multimedia

Multimedia