Nissan sparer vægt og påvirkning af miljøet med den nye Nissan Qashqai

Report this content
  • Den nye Nissan Qashqai bliver den første model i Europa med brug af ny aluminiumsteknilogi
  • Investering på over 500 mio. kr. i aluminiumsproduktion og recirkulation giver op til 90% energibesparelse på Nissans fabrik i Sunderland
  • Et stort bidrag til at indfri målsætningen om CO2 neutralitet inden 2050.

København, 28.maj 2021 – Den helt nye Qashqai bliver den første model fra Europa, der bygges med brug af meget letvægtsaluminium. Både kølerhjelm, dører og frontkofangere er produceret af aluminum. Det gør Qashqais karosseri 60 kg lettere end forgængeren, reducerer udledningen af CO2 og giver plads til mere teknologi inkl. Qashqai elektrificerede drivline.

Der er investeret mere end 500 mio. kr. (52 mio. pund) i den nye aluminiumsproduktion på Nissans fabrik i Sunderland. Herunder den ekstra presse-linje som blev annonceret sidste år samt «cyklonen», som er et genanvendingsanlæg, der udskiller ud og presser metalaffald med en hastighed på 150 km/t. Det betyder ca. 7 ton metal i timen, og resultatet er mindre affald og dermed en mere miljøvenlig produktionsproces. Efter produktion af hver kølerhjelm og dør bliver affaldet makuleret og sorteret, således at rester af aluminium af god kvalitet udskilles.

Denne sortering gør, at Nissan kan returnere færdig sorteret metalaffald tilbage til leverandørerne. Leveradørerne genanvender efterfølgende dette matialere til aluminiumsplader, og leverer det igen til Nissan til brug for ny produktion.

Dette recirkulationssystem, som genanvender aluminumsaffald, er en form for lukket cirkel, som reducerer både affald og CO2. Processen bidrager også til Nissans målsætning om CO2 neutralitet i hele virksomheden og produkternes livscyklus inden 2050.

Alan Johnson, der er vice president for produktionen i Nissan Sunderland, udtaler: «Vi forsøger hele tiden at finde nye metoder til at gøre vores biler og produktionsprocessen mere bæredygtig. Og anvendelsen af letvægtsaluminium i den nye Qashqai er et godt eksempel på dette. Vi fortsætter med at forbedre effektiviteten og bæredygtigheden i produktionen, og Sunderland spiller en afgørende rolle i selskabets målsætning og CO2 neutralitet».

Recirkulering af aluminium sparer mere end 90% af energiforbruget i forhold til at skabe en tilsvarende mængde nye råvarer. Som en del af Nissan indsats for at opnå CO2 neurtralitet vil alle nye Nissan modeller på de vigtigste markeder blive elektrificerede.

Nissan offentliggjorde for nylig planer om en større udvidelse af bæredygtig energiproduktion i Sunderland med en plan om 20MW udvidelse af solcellepaneler. Det forventes, at udvidelsen med 37.000 paneler bliver godkendt, og dermed vil resultere i at 20% af anlægges energi kommer fra vedvarende energi på stedet. Dette vil være nok til at producere hver eneste nul-emisssion Nissan LEAF elbil, som sælges i Eruopa.

For billede og video: https://denmark.nissannews.com/da-DK/releases/nissan-sparer-vgt-og-pavirkning-af-miljet-med-den-nye-nissan-qashqai

###

Om Nissan i Europa

Nissan har et af de mest omfattende netværk af aktiviteter i Europa blandt udenlandske producenter med mere end 16.000 ansatte fordelt på design, forskning og udvikling, produktion, logistik, salg og marketing. I 2019 producerede Nissan fabrikkerne i Storbritanien, Spanien og Rusland ca. 465.000 biler inklusive prisvindende crossovere, varebiler og Nissan LEAF. Med en målsætning om nul-emission og nul fatale ulykker på vejene fører Nissan feltet med sin vision om intelligent mobilitet. Denne 360 graders tilgang til fremtidig mobilitet gennemsyrer Nissans produkter og teknologi og er dybt forankret i virksomhedens ønsker om, hvordan biler skal drives, køres og integreres i samfundet.

Om Nissan Nordic Europe Oy

Nissan Nordic Europe Oy er et import- og salgsselskab som har ansvaret for Nissan i Finland, Sverige, Norge, Danmark, Estland, Letland og Litauen. Selskabet har ca. 175 ansatte og hovedkvarteret er beliggende i Espoo i Finland.

Ønskes yderligere information, kontakt venligst:

Ann Strøby, Communications Manager

Tel: +45 39 10 00 23 – Mobil: +45 20 66 22 06

AStroby@nissan-europe.com

Multimedia

Multimedia