Nissan starter forsalg af Nissan Ariya elbil i Norge
Som det første land i verden efter Japan, er Norge nu klar til forsalg af den vigtigste Nissan elbil efter LEAF.
Efter at have solgt næsten 70.000 eksemplarer af success-elbilen LEAF i Norge, er Nissan klar til et nyt kapitel mod fuld elektrificering. Den 9. september, som er Verdens elbil-dag starter forsalget af Nissan’s helt nye crossover elbil Ariya i Norge. Indtil nu er det kun Japan, som har fået den nye model til salg, og Norge bliver således marked nummer to, hvor der åbnes for for-salg. Noget som virkelig understreger, hvor vigtigt det norske elbilsmarked er på verdensbasis.
Nissan Ariya er som skræddersyet til det norske marked. Det er en smuk crossover SUV med lang rækkevidde og mulighed for firehjulstræk og anhænger. Den er rummelig, komfortabel og byder på teknologi, der sætter en helt ny standard for mellemklasse elektriske SUV-er.
Kunderne kan vælge mellem fire varianter. Indstigningsvarianten Ariya med 63 kWh batteri er en forhjulstrukken udgave for dem, som ikke har behov for meget lang rækkevidde i dagligdagen. Er der behov for mere rækkevidde, kan der vælges mellem Ariya med 87 kWh batteri og to-hjulstræk eller e-4ORCE (firehjulstræk). Topudgaven bliver Ariya med 87 kWh batteri Performance (højere ydelse) og e-4ORCE (firehjulstræk). Levering finder sted i sommeren 2022
e-4ORCE er et nyudviklet firehjulstræks-system med to elektriske motorer, der tilpasser sig vejens beskaffenhed/belægning, og sikrer optimal og sikker kørekomfort.
”Vi glæder os til forsalget af vores 100% elektriske coupé crossover på denne ikoniske dag. Nissan har været ledende inden for elbiler i mere end 10 år, og vi kan ikke vente med at få kunderne ind bag rattet af Ariya. Med såvel avanceret teknologi, høj performance og køreglæde er vi sikker på, at den bliver vel modtaget”, udtaler Leon Dorssers, Regional Senior Vice President, Marketing and Sales, AMIEO.
På næste side ses yderligere tekniske specifikationer. Priserne i Norge offentliggøres den 9. september på www.nissan.no
Forsalg i Danmark og resten af Europa forventes at starte i slutningen af året.
###
Ønskes yderligere information, kontakt venligst:
Ann Strøby, Communications Manager
Tel: +45 39 10 00 23 – Mobil: +45 20 66 22 06
Fire udgaver af Nissan Ariya bliver tilgængelige i Europa
Specifikationer i Europa | Ariya (2WD) | Ariya (4WD – e-4ORCE) | ||
63kWh | 87kWh | 87kWh | 87kWh Performance | |
Batterikapacitet*Batterikapaciteten er estimert og ikke endelig typegodkendt | 66 kWh(brutto-kapacitet)63 kWh (netto, tilgængelig kapacitet) | 91 kWh (brutto-kapacitet)87 kWh (netto, tilgængelig kapacitet) | 91 kWh(bruttokapacitet)87 kWh (netto, tilgængelig kapacitet) | 91 kWh(bruttokapacitet)87 kWh (netto, tilgængelig kapacitet) |
Effekt | 160 kW (218 hk) | 178 kW (242 hk) | 225 kW (306 hk) | 290 kW (394 hk) |
Dreiningsmoment | 300 Nm | 300 Nm | 600 Nm | 600 Nm |
Accelleration (0-100 km/t) | 7,5 sek. | 7,6 sek. | 5,7 sek. | 5,1 sek. |
Topfart | 160 km/t | 160 km/t | 200 km/t | 200 km/t |
Estimeret rækkevidde*Tal baceret på WLTP-kombineret cyklus | Op til 360 km | Op til 500 km | Op til 460 km | Op til 400 km |
Anhængervægt | 750 kg | 1500 kg | ||
Længde | 4595 mm | |||
Bredde | 1850 mm | |||
Højde | 1660 mm | |||
Vægt(Afhænger av version og udstyr) | 1800 – 2300 kg | |||
Akselafstand | 2775 mm | |||
Bagagerumskapacitet | 2WD: 468 liter4WD: 415 liter | |||
Hurtiglading | CCS (For Europa) | |||
Hjuldimension(Foran og bag) | 235/55R19255/45R20 (tilgængelig som ekstraudstyr) |