NKT's fabriksudvidelse i Karlskrona udnævnt som det første strategiske net-zero projekt i Europa
EU har anerkendt udvidelsen af NKT's højspændingsfabrik i Karlskrona som det første strategiske net-zero projekt under EU's Net-Zero Industry Act. Denne status giver projektet national prioritet for hurtigere administrativ behandling og tilladelsesprocesser.
For at imødekomme den høje efterspørgsel på højspændingskabler investerer NKT markant i at udvide sin fabrik i Karlskrona, Sverige. Dette vil gøre fabrikken til verdens største produktionsanlæg for søkabler baseret på højspændingsteknologi. Udvidelsen er nu anerkendt som det første strategiske projekt under EU's Net-Zero Industry Act. Denne anerkendelse understreger søkablers strategiske betydning i dekarboniseringen af Europa og udbygningen af elnettet for at styrke forsyningssikkerheden.
- Vi er meget stolte over at opnå denne status som de første i Europa for højspændingsfabrikken i Karlskrona. Dette er en anerkendelse af vores betydelige investeringer og fokus på innovation for at imødekomme den høje efterspørgsel på kabler. Samtidigt er det en bekræftelse af det stærke økosystem for offshore- og elnetteknologier i Blekinge og Sverige. Vi ser frem til samarbejdet med den svenske regering om at realisere dette strategiske net-zero projekt, siger Claes Westerlind, CEO i NKT.
Fabriksudvidelsen og den nye status er en anerkendelse af projektets bidrag til at forbedre forsyningssikkerheden, gøre elnettet mere modstandsdygtigt, øge den energipolitiske selvstændighed samt konkurrenceevnen for net-zero industrien i EU. Investeringen i Karlskrona omfatter yderligere produktions- og installationskapacitet med betydning for udvidelsen og sammenkoblingen af det europæiske elnet.
- Dette er en anerkendelse af Sveriges lederskab inden for netto-nul-industrien. Fra verdens første HVDC-kabel til Gotland til nutidens banebrydende forskning og industri har Sverige været en pioner inden for HVDC-teknologi. Godkendelsen af NKT's udvidelse i Karlskrona som EU's første strategiske net-zero projekt bekræfter vores nøglerolle i at drive den grønne omstilling og styrke Europas energisikkerhed og industrielle konkurrenceevne, siger Ebba Busch, Sveriges energi-, erhvervs- og industriminister samt vicestatsminister.
Med en status som strategisk projekt bliver projektet en national prioritet, som blandt andet fører til hurtigere administrativ behandling og tilladelsesprocesser.
Fakta: Net-zero strategiske projekter
Projekter identificeret under EU's Net-Zero Industry Act, som er centrale for at skalere produktionen af teknologier, der er essentielle for at opnå klimaneutralitet og bidrage til EU's mål om at blive klimaneutral inden 2050.
Om NKT
NKT forbinder en grønnere verden med sin førende kabelteknologi og spiller en vigtig rolle i, at verden bevæger sig mod grøn energi. NKT designer, producerer og installerer lav-, mellem- og højspændingskabelløsninger, der muliggør transmission af vedvarende energi. Siden 1891 har NKT fornyet kabelteknologien, der sikrede strøm til de første elpærer og til de gigawatt, der i dag bliver genereret af vedvarende energikilder. NKT har hovedkontor i Danmark og beskæftiger cirka 6.000 medarbejdere. NKT er børsnoteret på Nasdaq Copenhagen og havde i 2024 en omsætning på 3,3 mia. Euro. We connect a greener world. www.NKT.com
Kontakt
Louise Westh Naldal, Head of Group Communications
+45 2982 0022 / louise.westh.naldal@nkt.com