• news.cision.com/
  • NKT/
  • NKT starter installation af den tyske kabelkorridor SuedLink for TenneT

NKT starter installation af den tyske kabelkorridor SuedLink for TenneT

Report this content

NKT har igangsat installationen af kabelsystemet bestående af 525 kV HVDC-højspændingskabler til sektion 3,1 af det tyske korridorprojekt SuedLink.

Pressemeddelelse
22. oktober 2024
 

Tromle efter kabeltromle vil nu blive installeret til det tyske korridorprojekt SuedLink. NKT har på vegne af netværksoperatøren TenneT påbegyndt installationen af de 518 km 525 kV højspændingskabler baseret på jævnstrømsteknologi (DC) til sektion 3,1 af kabelsystemet. Dette vil muliggøre transmissionen af vedvarende energi produceret i det nordlige Tyskland til industriområder i syd. SuedLink er et af de vigtigste korridorprojekter, der er centrale for at realisere 'Energiewende', Tysklands langsigtede strategi for overgang til vedvarende energi.

- Opstarten af installationen er en vigtig milepæl i dette ambitiøse projekt, som vil spille en central rolle i opbygningen af den energiinfrastruktur, der er nødvendig for Tysklands omstilling til vedvarende energi. Vi er stolte af at fortsætte eksekveringen af vores leverance til TenneT til dette historiske projekt, hvor vi udnytter vores ekspertise i at gennemføre store kabelprojekter succesfuldt, siger Lukas Sidler, Executive Vice President og Head of HV Solutions i Köln i NKT.

NKT skal levere kabler og kabeltilbehør til to af SuedLink’s sektioner, som tilsammen udgør et af to komplette kabelsystemer. Derudover omfatter ordren specialudviklede installations-løsninger til at krydse floden Elben samt en saltmine. De to sektioner er bestilt af netoperatørerne TenneT (3,1) og Transnet BW (3,2). Kabelsystemerne til SuedLink vil med en kapacitet på 2x2 GW være en af verdens længste landkabler baseret på HVDC-teknologi.

- Med dagens kabelinstallation bliver SuedLink en realitet. Denne milepæl markerer et betydeligt skridt på vejen til at sikre en stabil og bæredygtig energiforsyning i Tyskland. Nedlægningen af de første 37 kilometer af den 700-kilometer lange kabelrute markerer, at SuedLink nu bliver installeret og vil blive synlig langs ruten, siger Tim Meyerjürgens, Chief Operations Officer i TenneT.

SuedLink starter i Nordtyskland, hvor den forbindes til on- og offshore vindmølleparker samt kabelforbindelsen NordLink, som bringer vandkraft fra Norge til Tyskland via et 525 kV HVDC-kabelsystem leveret af NKT i et turnkey projekt i 2021.

SuedLink forventes at være operationel i 2028.

NKT sammen med TenneT igangsat installationen af kabelsystemet
bestående af 525 kV HVDC-højspændingskabler til sektion 3,1 af
det tyske korridorprojekt SuedLink.

 

 

 

Kontakt
Pelle Fischer-Nielsen, External Communications Lead
+45 2223 5870 / pelle.fischer-nielsen@nkt.com

 

Om NKT
NKT forbinder en grønnere verden med sin førende kabelteknologi og spiller en vigtig rolle i, at verden bevæger sig mod grøn energi. NKT designer, producerer og installerer lav-, mellem- og højspændingskabelløsninger, der muliggør transmission af vedvarende energi. Siden 1891 har NKT fornyet kabelteknologien, der sikrede strøm til de første elpærer og til de gigawatt, der i dag bliver genereret af vedvarende energikilder. NKT har hovedkontor i Danmark og beskæftiger cirka 6.000 medarbejdere. NKT er børsnoteret på Nasdaq Copenhagen og havde i 2023 en omsætning på 2,6 mia. Euro. We connect a greener world. www.NKT.com