NKT underskriver rammeaftale for mellemspændingskabler til opgradering af det hollandske elnet
For at understøtte den voksende produktion af vedvarende energi og behovet for at opgradere og modernisere det regionale elnet har det hollandske forsyningsselskab Enexis indgået en langsigtet rammeaftale med NKT om levering af mellemspændingskabler.
For at imødekomme den stigende mængde vedvarende energi planlægger Enexis Netbeheer at lægge mange tusinde kilometer underjordiske elkabler i løbet af de næste otte år for at udvide elnettet i de hollandske provinser Groningen, Drenthe, Overijssel, Brabant og Limburg. Den langsigtede rammeaftale med NKT skal sikre levering af de nødvendige mellemspændingskabler. NKT skal levere ca. 600 km elkabler om året over de næste otte år. Rammeaftalen indeholder en mulighed for forlængelse med yderligere fire år.
”Vi er glade for, at NKT skal være leverandør til vores ekspansion i de kommende år. Vi ønsker at garantere forsyningen af de nødvendige kabler i takt med de stigende volumener, og derfor opskalerer vi antallet af kabelleverandører. Alene til Enexis-serviceområdet har vi brug for en samlet kabellængde, der kan bringe os rundt om jorden to gange. Vi taler virkeligt om svimlende mængder af kabler. Vi ser frem til vores fremtidige samarbejde,” siger Rutger van der Leeuw, CEO i Enexis.
”Vi er stolte af at være en nøgleleverandør. Vi har en lang historie med Enexis og har leveret mellemspændingskabler til mange projekter gennem årene. Vi ser frem til at styrke vores samarbejde yderligere med denne rammeaftale, der støtter deres arbejde med at opgradere det hollandske elnet herunder at forbinde flere vedvarende energiprojekter,” siger Carlos Fernandez, EVP Applications, NKT.
Størstedelen af mellemspændingskablerne vil blive produceret på fabrikken i Asnæs, Danmark, som udvides i de kommende år som en del af NKT's annoncerede investeringer på tværs af tre mellemspændingsfabrikker.
I 2023 blev 48 procent af Hollands elektricitet genereret fra vedvarende kilder som sol, vind og vand. Mængden af elektricitet produceret fra vindenergi i 2023 steg med 35 procent i forhold til året før, mens solenergi steg med 24 procent. Denne vækst forventes at fortsætte, og der er behov for flere distributionskabler for at forbinde projekterne til elnettet.
Vigtige fakta:
- Enexis er et hollandsk forsyningsselskab.
- I 2023 havde Enexis ca. 6.000 medarbejdere og 5,2 millioner kundeforbindelser.
- Enexis administrerer mere end 150.000 km elkabler.
- NKT vil begynde at levere mellemspændingskabler fra midten af 2025 og fremefter som en del af rammeaftalen.
- NKT skal levere ca. 600 km elkabler om året i henhold til aftalen
- Størstedelen af kablerne vil blive produceret på NKT's fabrik i Asnæs.
Kontakt
Louise Westh Naldal, Kommunikationschef, tlf.: +45 2982 0022
Om NKT
NKT forbinder en grønnere verden med strømkabelteknologi af høj kvalitet og er i centrum, når verden bevæger sig mod grøn energi. NKT designer, producerer og installerer lav-, mellem- og højspændingskabelløsninger, der muliggør bæredygtig energitransmission. Siden 1891 har NKT innoveret strømkabelteknologien og bygget infrastrukturen til de første pærer til de megawatt, der skabes af vedvarende energi i dag. NKT har hovedkontor i Danmark og beskæftiger 6.000 medarbejdere. NKT er noteret på Nasdaq Copenhagen og realiserede en omsætning på 2,6 mia. euro i 2023. NKT - Vi forbinder en grønnere verden. www.NKT.com.
For at understøtte den voksende produktion af vedvarende energi og behovet for at opgradere og modernisere det regionale elnet har det hollandske forsyningsselskab Enexis indgået en langsigtet rammeaftale med NKT om levering af mellemspændingskabler.