• news.cision.com/
  • NKT/
  • Rebranding af SolidAl til NKT: Et naturligt skridt mod en fælles fremtid

Rebranding af SolidAl til NKT: Et naturligt skridt mod en fælles fremtid

Report this content

NKT effektuerer en rebranding af SolidAl til NKT, hvilket markerer det næste skridt i den vellykkede integration af mellem- og højspændingsfabrikken i Esposende, Portugal.

I juni 2024 købte NKT SolidAl i Esposende, Portugal for at imødekomme den betydelige efterspørgsel på opgraderinger af elnettet og vedvarende energiprojekter i hele Europa. Siden da er integrationen forløbet som planlagt, og nu bringes fabrikken ind under NKT-brandet som et naturligt næste skridt mod en fælles, global tilgang til markedet.

 

Rebrandingen understøtter en målrettet go-to-market-strategi, der styrker NKT i Portugal, Spanien, Frankrig, Irland og Storbritannien. Ved at forene sig under ét globalt brand er NKT bedre positioneret til at levere end-to-end-løsninger til kunderne, mens virksomheden fortsætter med at opgradere og styrke Europas aldrende elnet.

 

- I takt med at elektrificeringen af samfundet fortsætter med at stige, har Europas aldrende elnet et betydeligt behov at blive opdateret. Ifølge Det Internationale Energiagentur skal investeringerne i elnet fordobles inden 2030 for at understøtte de nødvendige opgraderinger. NKT's tilstedeværelse og tilbud til kunderne styrkes nu under ét brand i hele Europa, samtidig med at der investeres i at øge kapaciteten på tværs af flere lokationer. Dette vil spille en central rolle i leveringen af de nødvendige mellem- og højspændingskabler til modernisering og udbygning af Europas elnet," siger Carlos Fernandez, Executive Vice President, Head of Applications i NKT.

 

I overensstemmelse med virksomhedens vækststrategi investerer NKT 50 mio. Euro i at udvide mellem- og højspændingskapaciteten på fabrikken i Esposende.

 

- Esposende-fabrikken er hurtigt blevet en vigtig del af vores forretningsområde Applications, hvilket har bidraget til solid omsætning og EBITDA i løbet af de seneste tre kvartaler. Der skal lyde en stor tak til det lokale team i Esposende for deres dedikation og engagement, siden opkøbet blev annonceret i juni sidste år. Vores fælles fremtid ser fortsat lys ud, nu under det samlede NKT-brand, fortsætter Carlos Fernandez.

 

Fakta om NKT Cables Portugal aps.

  • 430 medarbejdere
  • 1 kV-225 kV produktionskapacitet
  • 70.000 m2 fabriksplads
  • Beliggende i Esposende, 50 km nord for Porto, Portugal
  • Grundlagt i 1970
  • Tidligere navn: SolidAl

 

Om NKT

NKT forbinder en grønnere verden med sin førende kabelteknologi og spiller en vigtig rolle i, at verden bevæger sig mod grøn energi. NKT designer, producerer og installerer lav-, mellem- og højspændingskabelløsninger, der muliggør transmission af vedvarende energi. Siden 1891 har NKT fornyet kabelteknologien, der sikrede strøm til de første elpærer og til de gigawatt, der i dag bliver genereret af vedvarende energikilder. NKT har hovedkontor i Danmark og beskæftiger cirka 6.000 medarbejdere. NKT er børsnoteret på Nasdaq Copenhagen og havde i 2024 en omsætning på 3,3 mia. Euro. We connect a greener world. www.NKT.com

 

Kontakt

Christoffer Hellmann, Lead Communications Advisor

+45 2529 1784 / Christoffer.hellmann@nkt.com