Det finske finanstilsyn fastsætter Nordeas systemiske risikobuffer til 3 pct.
Bestyrelsen for det finske finanstilsyn har i dag truffet beslutning om den systemiske risikobuffer i Finland. For Nordea koncernen vil kravet efter flytningen af hovedsædet være en systemisk risikobuffer i form af 3 pct. egentlig kernekapital fra 1. juli 2019. Med meddelelsen om et krav på 3 pct. er der nu øget klarhed om kapitalkravene, som svarer til det krav, der i øjeblikket gælder for Nordea koncernen i Sverige i henhold til sølje 1.
Ud over beslutningen om den systemiske risikobuffer har det finske finanstilsyns bestyrelse også i dag truffet beslutning om den globale og andre systemisk vigtige institutionsbuffere (G-SII and O-SII). Den systemiske risikobuffer på 3 pct. vil finde anvendelse, da det i henhold til de nuværende regler kun er den højeste af disse kapitalbuffere, der finder anvendelse.
De fremtidige kapitalkrav for Nordea under Den Fælles Tilsynsmekanisme består af flere elementer. Med beslutningen om den systemiske risikobuffer er sølje 1-kravene nu fastlagt, mens der endnu ikke er truffet beslutning om den samlede risikoeksponering og søjle 2-kravene. Tilsynskollegiet træffer beslutning om disse på et senere tidspunkt.
Nordea har i forbindelse med ansøgningen om banklicens frivilligt forpligtet sig til fra 1. oktober 2018 at følge tilsynskollegiets fælles afgørelse fra 2018, indtil Den Europæiske Centralbank har truffet beslutning om tilsynskrav udarbejdet i henhold til tilsynsprocessen (Supervisory Review Evaluation Process, SREP) inden for rammerne af Den Fælles Tilsynsmekanisme.
Nordea vil fortsat fokusere på at være en velkapitaliseret bank og bevare sin AA-rating efter flytningen af hovedsædet. Nordeas kapital- og udbyttepolitik er uændret.
Yderligere information:
Stine Green Paulsen, pressechef, Danmark, 70 80 11 62
Tags: