Eva-Lotta Rosenqvist udnævnt til Group Compliance Officer og medlem af Group Executive Management
Eva-Lotta Rosenqvist, nuværende leder af Group Internal Audit, er med virkning fra 1. maj udnævnt til Group Compliance Officer og medlem af Nordeas koncernledelse, Group Executive Management (GEM).
Nordeas Group Compliance Officer refererer allerede i dag til koncernchefen, men med udnævnelsen bliver funktionen nu også en del af GEM.
- Den stigende mængde regler i finanssektoren, der skal beskytte kunderne, forhindre bankerne i at blive brugt til ulovlige aktiviteter og styrke tilliden, har gjort compliance til et strategisk vigtigt område. Ved at gøre compliance-funktionen til en del af Group Executive Management styrker vi disse aktiviteter yderligere, og jeg er meget glad for, at Eva-Lotta Rosenqvist har sagt ja til stillingen. Med sin erfaring og stærke lederegenskaber vil hun kunne yde et vigtigt bidrag til det fortsatte arbejde på området, siger koncernchef Christian Clausen.
Eva-Lotta Rosenqvist har været leder af Group Internal Audit i Nordea siden 2007. Hun har været ansat i Nordea siden 1998 og har haft forskellige stillinger inden for intern revision. Tidligere har hun haft stillinger i Folksam, KPMG og Riksrevisionen i Sverige.
(Den nuværende leder af Group Compliance, Erik Kjellberg, fortsætter som medlem af ledelsesteamet i Group Compliance.)
Yderligere information:
Stephan Ghisler-Solvang, pressechef, Danmark, 61 22 93 92
Informationen indeholdt i denne pressemeddelelse er i overensstemmelse med det, som Nordea er pålagt at offentliggøre i henhold til den svenske lov om handel med finansielle instrumenter (1991:980) og/eller den svenske lov om værdipapirmarkeder (2007:528).
Tags: