Nordea åbner kontor i Shanghai

Report this content

Nordea åbner kontor i Shanghai Nordea åbner et repræsentationskontor i Shanghai. Hermed bliver Nordea den eneste nordiske bank med repræsentation i såvel Beijing som Shanghai. Den officielle åbning af kontoret i Shanghai finder sted den 28. november. "Kina og ikke mindst Shanghai-området er det område i Asien, hvor vores nordiske kunders handel og investeringer vokser hurtigst," siger Claes Calemark, chef for Financial Institutions Asia. Åbningen af kontoret i Shanghai er led i en tilpasning til ændrede kundebehov og markedsforhold og indebærer en overførsel af ressourcer fra Hong Kong til Shanghai, da repræsentationskontoret i Hong Kong vil blive lukket. Nordeas erhvervskunder i Hong Kong vil primært blive betjent af Nordeas filial i Singapore. Herudover har Nordea indgået samarbejdsaftaler med lokale banker i Hong Kong samt i hele Asien om servicering af kunderne lokalt. Kontoret i Beijing har oplevet en stigende vækst siden åbningen i 1984. "Det er Nordeas målsætning at være der, hvor kunderne har brug os," siger Claes Calemark. "Styrkelsen af vores tilstedeværelse på det kinesiske fastland sker for at imødekomme vores kunders behov." For yderligere information: Claes Calemark, chef for Financial Institutions Asia, +46 8 614 9345 Niclas Rusch, Area Manager North Asia, +46 8 614 7190 Lena Höglund Rosén, Group Media Relations, +46 8 614 6552 Nordea er den førende finanskoncern i Norden og Østersøregionen med aktiviteter inden for fire forretningsområder: Retail Banking, Asset Management and Life, Corporate and Institutional Banking og General Insurance. Nordea koncernen har knap 10 mio. kunder, 1.260 bankfilialer og 125 servicecentre på forsikringssiden i 21 lande. Nordea koncernen er blandt verdens førende inden for e-banking med næsten 2,6 mio. e-kunder. Nordea er noteret på fondsbørserne i Stockholm, Helsinki og København. www.nordea.com ------------------------------------------------------------ Besøg http://www.waymaker.dk for mere information Følgende filer kan downloades: http://www.waymaker.net/bitonline/2001/11/09/20011109BIT00570/bit0001.doc http://www.waymaker.net/bitonline/2001/11/09/20011109BIT00570/bit0001.pdf

Abonner

Dokumenter og links