Nordea Asset Management investerer i Madrague Capital Partners

Report this content

Nordea Asset Management Holding AB har underskrevet en aftale om at overtage 40 pct. af aktierne i den Stockholm-baserede kapitalforvalter Madrague Capital Partners AB. Partnerskabet kombinerer Madragues anerkendte investeringskompetencer inden for hedgefonde med Nordea Asset Managements stærke distributionsnetværk i Norden og resten af verden.

Nordea Asset Management har gennem årene haft stor succes med sit internationale samarbejde med både interne og eksterne investeringsenheder (”boutiques”). Med købet af ejerandelen i Madrague tager Nordea Asset Management nu næste skridt i sin vækststrategi.

”Vi baner vejen for nye partnerskaber med stærke boutiques. Købet af aktier i Madrague markerer vores ambitioner om at indgå partnerskaber med førende spillere,” siger Nils Bolmstrand, adm. direktør i Nordea Asset Management.

”Vi er meget glade for at have fået Nordea Asset Management som ny partner. Madragues hedgefondstrategi og Nordea Asset Managements stærke distributionsnet er et perfekt match. Som en af de førende kapitalforvaltere i Europa vil Nordea styrke Madrague, når vi fortsætter arbejdet med at skabe meget konkurrencedygtige afkast til vores kunder,” siger Lars Frånstedt, CIO i Madrague.

Nordea Asset Management planlægger at lancere en Global Long/Short-aktiefond forvaltet af Madrague Capital Partners. Fonden vil være et godt supplement til Nordea Asset Managements produkttilbud.

Det erfarne forvaltningsteam i Madrague er internationalt anerkendt for sine resultater. Ud over Nordea er Madrague ejet af de ledende porteføljeforvaltere i selskabet samt Patricia Industries AB, som er en del af Investor AB.

Købet af aktierne er betinget af det svenske finanstilsyns godkendelse og ventes gennemført i løbet af 3. kvartal.

Yderligere information:
Tenna Schoer, pressekonsulent, Danmark, 70 80 11 62

Tags:

Abonner

Dokumenter og links