Nordea bedste bank for erhvervskunder i Norden
Nordea er igen kåret som den bedste bank for store erhvervskunder i Norden og scorer rekordhøjt på kundetilfredsheden. Det viser Prosperas 2019-undersøgelse. Det er tredje år i træk, at Nordea bliver bedste bank i Norden, og fjerde år i træk med stigende kundetilfredshed. I Danmark, Norge og Finland ligger Nordea også på en førsteplads.
- Jeg er meget stolt af teamets resultater, og anerkendelsen viser, at vores erhvervskunder sætter pris på Corporate & Investment Bankings komplette udbud af serviceydelser i hele Norden. Vi er også meget taknemmelige for den tillid, kunderne viser os. Det vidner om styrken af vores langvarige partnerskaber. Vi vil fortsat gøre vores bedste for at være en langsigtet partner, der skaber værdi. Anerkendelsen motiverer os til hele tiden at blive bedre og være en stærk personlig og finansiel partner for vores kunder, siger Mathias Leijon, Global Co-Head i Nordea Corporate & Investment Banking (C&IB).
I Norge og Danmark blev Nordea C&IB kåret som den bedste bank for store erhvervskunder med den højeste kundetilfredshed nogensinde i en Prospera-undersøgelse. Også i Finland indtog Nordea C&IB en klar førsteplads for andet år i træk i Prosperas årlige undersøgelse blandt store erhvervskunder. Nordea C&IB i Sverige kom ind på en andenplads i 2019-undersøgelsen.
- Det gør mig meget stolt, at vi har gjort os fortjent til kundernes tillid og bliver kåret som den bedste bank for store erhvervskunder i Norden. At det sker tre år i træk viser, at vi skaber værdi i hele værdikæden. Vi brænder for kunderne og deres forretning, og jeg ser frem til at videreudvikle vores tilbud til erhvervskunderne i 2020 og frem, siger Martin A Persson, leder af Wholesale Banking i Nordea.
Siden 2016 er Nordea gået fra en femte- til en førsteplads i Prosperas undersøgelse blandt de store erhvervskunder.
- Prospera-undersøgelsen er en vigtig måling for erhvervskundeområdet. Det er første gang nogensinde, at en bank bliver anerkendt med fire førstepladser i undersøgelsen på et enkelt år, siger Mathias Leijon.
Yderligere information:
Mathias Leijon, Global Co-Head i Nordea Corporate & Investment Banking, +46 10-1565639
Stine Green Paulsen, ekstern kommunikationsansvarlig, Danmark, +45 70 80 11 62
I alt blev 313 finansdirektører og økonomichefer interviewet til Prospera-undersøgelsen. Se hele ranglisten på Prosperas website.
Vi skaber stærke og tætte relationer gennem vores engagement i vores kunder og samfundet. Når mennesker vil realisere deres drømme og nå deres mål, er vi der med relevante finansielle løsninger. Vi er den førende bank i Norden. Nordea-aktien er noteret på Nasdaq Helsinki, Nasdaq Copenhagen og Nasdaq Stockholm. Læs mere om os på nordea.com.
Tags: