Nordea danner partnerskab med IBM

Report this content

Nordea danner partnerskab med IBM Nordea indleder eksklusivforhandlinger med IBM for at danne partnerskab om it-produktionsydelser og afslutte sammenlægningsprocessen I forlængelse af Nordeas tidligere udmelding om sammenlægning af it- produktionen har koncernen indledt eksklusivforhandlinger med IBM for at fremskynde omstillingsprocessen og drage fordel af IBM's investeringer med henblik på at gøre Nordeas it-produktionsomkostninger variable. Som en væsentlig del af partnerskabet planlægger Nordea at etablere et separat joint venture med IBM. - Ved at indgå partnerskab med IBM kan vi fremskynde sammenlægningen og trække på IBM's globale erfaring med at fungere som forandringsagent i omstillingsprocesser af denne størrelse, siger Jarle Haug, chef for Group IT in Nordea. - Samtidig kan vi forbedre den oprindelige business case ved at dele risiciene, hvor IBM har ansvaret for investeringerne i forbindelse med omstillingen. Løsningen er baseret på IBM's "e-business on demand", som giver Nordea bedre mulighed for at overvåge og styre it-forbruget ved at afstemme it- kapaciteten med det forretningsmæssige behov på en fleksibel måde. Efter planen skal forhandlingerne afsluttes og partnerskabet indledes i 3. kvartal 2003. Det er hensigten, at dette joint venture skal udnytte kompetencerne i alle fire nordiske lande i en virtuel kompetencedrevet organisation, mens et centraliseret computercenter, som skal huse koncernens fælles centrale hardware placeres i Sverige. Yderligere information: Jarle Haug, chef for Group IT, Nordea, + 46 8614 7918 Leif Lindqvist, General Manager IBM Global Services, Nordic region, +46 8 793 4570 Jens Bekke, informationschef, Danmark, Nordea, 33 33 39 68 Anders Lund Rendtorff, Communications Manager, IBM Danmark A/S, mobil 28 80 40 05 ------------------------------------------------------------ Besøg http://www.waymaker.dk for mere information Følgende filer kan downloades: http://www.waymaker.net/bitonline/2003/05/26/20030526BIT00250/wkr0001.doc http://www.waymaker.net/bitonline/2003/05/26/20030526BIT00250/wkr0002.pdf

Abonner

Dokumenter og links