Nordea sælger Nordisk Renting til The Royal Bank of Scotland

Report this content

Nordea sælger Nordisk Renting til The Royal Bank of Scotland Nordea har i dag underskrevet en aftale om at sælge samtlige aktier i Nordisk Renting AB til The Royal Bank of Scotland plc. Prisen er EUR 104 mio., efter at Nordea har modtaget udbytte på EUR 134 mio. Handlen forventes afsluttet i løbet af juni og vil resultere i en gevinst på ca. EUR 30 mio. Salget er betinget af den finske konkurrencemyndigheds godkendelse. I en kommentar til salget siger Lars G Nordström, koncernchef i Nordea: - Selskabet har været meget succesrigt, men salget af Nordisk Renting er i tråd med vores fokusering på kerneområderne. Vi har fundet en kompetent og professionel køber, som kan udvikle virksomheden endnu mere. Salget vil yderligere optimere kapitalanvendelsen i Nordea koncernen. Nordisk Rentings forretningskoncept er at købe, eje og udvikle ejendomme med økonomisk stærke selskaber og offentlige myndigheder som langsigtede lejere og partnere. Nordisk Rentings kunder er primært store private svenske virksomheder. Kunderne tæller også den svenske og finske stat, svenske amter og kommuner og andre offentlige partnere. For yderligere information henvises til www.nordiskrenting.se. Yderligere information: Jakob Grinbaum, chef for Group Treasury, +46 8 614 7891 Jens Bekke, informationschef, Danmark, 33 33 39 68 ------------------------------------------------------------ Besøg http://www.waymaker.dk for mere information Følgende filer kan downloades: http://www.waymaker.net/bitonline/2003/05/07/20030507BIT00550/wkr0001.doc http://www.waymaker.net/bitonline/2003/05/07/20030507BIT00550/wkr0002.pdf

Abonner

Dokumenter og links