Nordeas kunder får Apple Pay

Report this content

I dag giver Nordea sine kunder i Danmark, Finland og Sverige adgang til Apple Pay. Apple Pay-løsningen transformerer mobilbetaling med en sikker, hurtig og bekvem måde at betale på.

Med 1,7 mia. korttransaktioner pr. år og den udbredte mobilbrug i Norden er digitale løsninger til kunderne en hjørnesten i Nordeas strategi. I de seneste år har Nordea systematisk opbygget sin portefølje af løsninger til mobilbetaling.

- Med Apple Pay som supplement til vores eksisterende løsninger til mobilbetaling kan vi tilbyde vores iPhone- og Apple Watch-kunder en sikker og brugervenlig global løsning, der gør hverdagen nemmere, siger Mads Skovlund, bankdirektør med ansvar for privatkunder.

Apple Pay kan bruges ved betalingsterminaler, der har symbolet for Apple Pay eller kontaktløse kortbetalinger. Derudover kan kunderne bruge Apple Pay i mange apps og online.

I dag kan Nordea tilbyde Apple Pay til ca. 1,3 mio. mobilbankkunder, der allerede bruger iOS-enheder hver måned.

Sikkerhed og beskyttelse af personoplysninger er kernen i Apple Pay. Når et hæve- eller kreditkort bruges sammen med Apple Pay, bliver kortnumrene ikke gemt på enheden eller Apples servere. I stedet bliver et unikt kontonummer tildelt, krypteret og gemt sikkert i det såkaldte Secure Element på enheden. Hver transaktion bliver autoriseret med en unik, dynamisk sikkerhedskode.

Yderligere information: www.nordea.dk/apple-pay

Yderligere information om Apple Pay: http://www.apple.com/apple-pay/

Yderligere information:
Stine Wind, pressechef, Danmark, 70 80 11 62

Faktaboks

Apple Pay er nem at sætte op, og brugerne vil fortsat have alle fordelene ved hæve- og kreditkort.

I Finland vil Apple Pay være tilgængelig for Nordea-kunder, der bruger Visa: Nordea Electron og Nordea Debit samt via Mastercard: Nordea Credit, Nordea Gold, Nordea Premium, Nordea Platinum, Nordea Black, Finnair Mastercard, Stockmann Mastercard og Tuohi Mastercard.

I Danmark vil Apple Pay være tilgængelig for Nordea-kunder, der bruger Nordea Visa/Dankort og Nordea Pay samt via Mastercard: Nordea Credit, Nordea Gold, Nordea Premium, Nordea Platinum og Nordea Black.

I Sverige vil Apple Pay være tilgængelig for Nordea-kunder, der bruger Visa: Nordea Electron og Nordea Debit samt via Mastercard: Nordea Credit, Nordea Gold, Nordea Premium, Nordea Platinum og Nordea Black.

Tags:

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links