Per Långsved ny administrerende direktør for Nordea Life & Pension
Per Långsved, den nuværende leder af Personal Banking i Sverige, er udnævnt til administrerende direktør for Nordea Life & Pension og medlem af ledelsesteamet for Asset & Wealth Management. Per fortsætter som landechef i Sverige. Han tiltræder sin nye rolle 1. marts 2025.
Per har med succes leveret på de strategiske mål, der blev sat i 2019 gennem sit stærke lederskab, resultatorientering og kundefokus. Han efterfølger Petteri Änkilä, som er udnævnt til leder af Large Corporates & Institutions og medlem af Nordeas koncernledelse.
”Jeg er glad for, at Per har takket ja til at blive administrerende direktør for Nordea Life & Pension. Han er en respekteret og succesfuld leder med den rette erfaring, engagement og drive, der kræves for at lede eksekveringen af vores strategi indenfor den vigtige livs- og pensionsforretning på tværs af Norden. Med Pers stærke kundefokus og dokumenterede forretningsresultater er jeg sikker på, at vi vil fortsætte vores vækstrejse og levere på vores ambitiøse mål,” siger koncernchef Frank Vang-Jensen.
Udnævnelsen af Per Långsved afventer myndighedernes godkendelse.
Yderligere information:
Pressehenvendelser, +358 10 416 8023 eller press@nordea.com
Vi er en universalbank med 200 års erfaring i at støtte og bidrage til vækst i de nordiske økonomier – og vi hjælper med at realisere drømme og ambitioner for det fælles bedste. Hver dag arbejder vi på at støtte vores kunders økonomiske udvikling ved at levere førsteklasses kundeoplevelser på tværs af kanaler og drive en bæredygtig forandring. Nordea-aktien er noteret på Nasdaq Helsinki, Nasdaq Copenhagen og Nasdaq Stockholm. Læs mere om os på nordea.com.
Tags: