Periodemeddelelse 3. kvartal 2018

Report this content

Koncernchef Casper von Koskulls kommentar til resultatet:
”3. kvartal var udfordrende, og vi er ikke tilfredse med udviklingen i indtægterne. Nettorenteindtægterne var stabile, mens gebyr- og provisionsindtægterne og især nettoresultatet af poster til dagsværdi var svage primært som følge af svære markedsforhold og lav aktivitet blandt erhvervskunderne.

Imidlertid leverede vi igen på omkostningerne, kreditkvaliteten var fortsat stærk, og kapitalprocenten steg til et rekordhøjt niveau.

Vores kundetilfredshed steg for tredje kvartal i træk især i Sverige. Udlånet vokser, og vi ser et mere lovende transaktionsflow i 4. kvartal.

3. kvartal 2018 var historisk for Nordea, da vi gennemførte flytningen af hovedsædet til bankunionen og Finland. Flytningen er led i Nordeas overordnede strategiske retning og gør det muligt for os at operere i et miljø med stabilitet, forudsigelighed og lige konkurrencevilkår. Koncernens forretningsmodel påvirkes ikke af flytningen, men den giver os en god platform til at videreudvikle Nordea og blive en endnu bedre bank for kunderne, medarbejderne og aktionærerne.


Nordea og DNB meddelte 13. september, at Blackstone køber 60 pct. af aktierne i Luminor, og Nordea vil i løbet af de kommende år sælge sin resterende ejerandel på 20 pct. til Blackstone. Herudover blev salget af Nordeas private banking-aktiviteter i Luxembourg gennemført 15. oktober.
 

Nordea er nu en bank med rent fokus på de nordiske markeder, en meget klar og enkel struktur og en rekordstærk balance, der gør det muligt for os at være en endnu bedre bank for vores kunder, samtidig med at vi strukturelt nedbringer omkostninger og øger effektiviteten
.”

3. kvartal 2018 i forhold til 3. kvartal 2017 (3. kvartal 2018 i forhold til 2. kvartal 2018)
 

  • Nettorenteindtægter EUR 1.072 mio., -10 pct.; -8 pct. i lokal valuta (0 pct., 0 pct. i lokal valuta)
  • Driftsindtægter i alt EUR 2.046 mio., -14 pct.; -12 pct. i lokal valuta (-19 pct., -19 pct. i lokal valuta)
  • Omkostninger i alt EUR 1.136 mio., -6 pct.; -3 pct. i lokal valuta (-2 pct., -1 pct. i lokal valuta)
  • Resultat før nedskrivninger EUR 910 mio., -22 pct.; -21 pct. i lokal valuta (-34 pct., -34 pct. i lokal valuta)
  • Nedskrivninger på udlån EUR 44 mio., -44 pct.; -44 pct. i lokal valuta (-25 pct., -28 pct. i lokal valuta)
  • Ordinært resultat EUR 866 mio., -21 pct.; -19 pct. i lokal valuta (-35 pct., -35 pct. i lokal valuta)
  • Egentlig kernekapitalprocent på 20,3 mod 19,3 (20,3 mod 19,9)
  • Omkostningsprocent på 56 mod 51 (56 mod 45)
  • Nedskrivningsandel på 8 bp mod 10 bp (8 bp mod 10 bp)
  • Egenkapitalforrentning på 8,7 pct. mod 10,5 pct. (8,7 pct. mod 13,9 pct.)
  • Resultat pr. aktie (udv.) på EUR 0,17 mod EUR 0,21 (EUR 0,17 mod EUR 0,27)

For poster i resultatopgørelsen er anvendt følgende valutakurser i 3. kvartal 2018: DKK 7,4503, NOK 9,5900 og SEK 10,2414.

Yderligere information:
Casper von Koskull, koncernchef, +46 10 157 10 20
Christopher Rees, Group CFO, +45 55 47 23 77
Rodney Alfvén, leder af Investor Relations, +46 72 235 05 15     
Stine Green Paulsen, pressechef, Danmark, +45 70 80 11 62

Seneste kvartalsresultat

Informationen indeholdt i denne børsmeddelelse blev offentliggjort af ovenstående kontaktpersoner 24. oktober 2018 kl. 7.30 finsk tid (kl. 06.30 dansk tid).

Tags: