Skadeforsikring i Estland starter nu
Skadeforsikring i Estland starter nu Nordea er nu inde på markedet for skadeforsikring i Estland. Fokus bliver på erhvervsvirksomheder Handelen mellem Nordeas danske forsikringsselskab, Tryg, og det estiske selskab Nordika Kindlustus er netop faldet endeligt på plads. De to indgik i oktober 2001 en aftale om, at Tryg skulle overtage Nordika Kindlustus' skadeforsikringsvirksomhed. Efter at have fået de nødvendige godkendelser fra myndighederne har Tryg nu overtaget porteføljen, 90 medarbejderne og de forretningsrelaterede aktiver fra Nordika Kindlustus. Det nye datterselskabs navn er Nordea Kindlustus, og Tryg ejer det 100 procent. Livsforsikringsselskabet Nordika Elukindlustus indgår ikke i aftalen og fortsætter som et selvstændigt selskab. Nordea Kindlustus er det femtestørste estiske skadeforsikringsselskab med en markedsandel på fem procent. Selskabet blev stiftet i 1990, hovedkontoret er placeret i Tallinn, og selskabet er repræsenteret i alle større byer i Estland. Nordea Kindlustus vil først og fremmest fokusere på forsikring til erhvervslivet, men vil også fortsætte salget til private samt udvikle samarbejdet med Nordea-enhederne i Estland (Nordea Bank Estonian Branch og Nordea Finance Estonia). Nordea har haft bankaktiviteter i Estland siden 1995. Forretningsområdet General Insurance i Nordea består af Tryg, det største skadeforsikringsselskab i Danmark, Vesta, det tredjestørste skadeforsikringsselskab i Norge samt aktiviteter i Finland og Polen - og nu også Estland. Yderligere information: Henrik B. Winther, underdirektør, Tryg, +45 44 20 30 90 Troels Brøndsted, informationschef, Tryg, +45 44 20 30 70 ------------------------------------------------------------ Besøg http://www.waymaker.dk for mere information Følgende filer kan downloades: http://www.waymaker.net/bitonline/2002/03/22/20020322BIT00590/wkr0001.doc http://www.waymaker.net/bitonline/2002/03/22/20020322BIT00590/wkr0002.pdf