Ændring i D/S NORDENs direktion
Til Københavns Fondsbørs Fondsbørsmeddelelse nr. 5
Nikolaj Plads 6 6. marts 2007
1067 København K Side 1 af 1
Ændring i D/S NORDENs direktion
Finansdirektør Jens Fehrn-Christensen har orienteret bestyrelsen for D/S NORDEN
om, at han ønsker at fratræde sin stilling inden sommeren 2007, da han ønsker
at gå tidligt på pension og at hellige sig familien kombineret med et mindre
antal bestyrelseshverv.
Jens Fehrn-Christensen kom til NORDEN i 1992 som finansdirektør og blev i 2000
optaget i direktionen med ansvar for finans, økonomi, risikostyring,
forsikringsforhold mv. Han har dermed spillet en afgørende rolle i Rederiets
meget betydelige vækst og fremgang i de senere år.
Bestyrelsen har med stor beklagelse taget Jens Fehrn-Christensens ønske til
efterretning og vil nu igangsætte en proces, der skal lede frem til ansættelsen
af en ny CFO.
Med venlig hilsen
Dampskibsselskabet ”NORDEN” A/S
Mogens Hugo Jørgensen
Bestyrelsesformand
Kontaktpersoner: Adm. direktør Carsten Mortensen og Jens Fehrn-Christensen,
direktør og CFO, tlf. 33 15 04 51