Årsrapport 2010 og forventninger til 2011

Report this content

Rapporten er vedhæftet som PDF-fil i sin fulde ordlyd.

 

Dampskibsselskabet NORDEN A/S

_______________________________________________________________________________

 

                                                                                                                              Meddelelse nr.11

                                                                                                                                    2. marts 2011

 

Årsrapport 2010 og forventninger til 2011

 

Bestyrelsen har i dag godkendt årsrapporten for 2010. Årsrapporten følger i sin helhed som vedhæftet PDF-fil og rummer følgende hovedpunkter:

 

Driftsindtjeningen (EBITDA) i 4. kvartal blev USD 39 mio., hvilket var lidt bedre end ventet. Tørlast fik et EBITDA på USD 40 mio., mens Tank fik et 0-resultat.

Årets driftsindtjening blev dermed også lidt højere end ventet. EBITDA steg 91% til USD 240 mio., mens de senest udmeldte forventninger var USD 220-250 mio. Tørlast og Tank øgede aktiviteter og indtjening, og i begge segmenter lå dagsindsejlingen over markedsraterne. Desuden havde Tørlast engangsindtægter på USD 78 mio.

Trods højere afskrivninger og lavere salgsavancer steg den primære driftsindtjening (EBIT) 42% til USD 223 mio. Nettoresultatet steg 13% til USD 245 mio., som svarer til et resultat pr. aktie på DKK 33 (DKK 28). Bestyrelsen foreslår et udbytte på DKK 8 pr. aktie (DKK 7).

Større egenkapital og højere flådeværdier øgede teoretisk Net Asset Value fra DKK 268 til DKK 308 pr. aktie.

Med 85% afdækning er Tørlast forberedt på et udfordrende marked i 2011. Tank er med 36% afdækning mere eksponeret mod et marked, hvor spotraterne gradvist ventes at stige.

Uden de betydelige engangsindtægter fra 2010 ventes Tørlasts driftsindtjening i 2011 at falde til USD 125-155 mio., mens Tanks EBITDA ventes at stige til USD 20-30 mio. NORDENs EBIT ventes – uden salgsavancer og med højere afskrivninger - at blive USD 55-95 mio.

I strategiperioden 2011-13 vil NORDEN i Tørlast bl.a. øge lasteprogrammet med 15% årligt og udvide kerneflåden. I Tank vil NORDEN fortsat udnytte de lave aktivpriser og udvide Tankflåden til 25 egne skibe via opkøb. NORDEN vil i perioden tilstræbe at sikre aktionærerne et afkast, der er bedre end hos sammenlignelige rederier.

 

Adm. direktør Carsten Mortensen siger: ”I 2010 kom vi som planlagt tilbage i vækstsporet med vækst i forretning og indtjening samt stigende investeringer. 2011 tegner indtjeningsmæssigt til at blive et mellemår med udfordrende markeder i både Tørlast og Tank, men vi er unikt positioneret til at udnytte muligheder i markedet, og indtjeningspotentialet er stærkt, når raterne igen stiger.”

 

NORDEN afholder i dag kl. 15.30 (CET) en telekonference. Danske deltagere skal senest kl.15.25 CET ringe på +45 3271 4767, mens internationale deltagere skal ringe på +44 (0) 208 817 9301 eller +1 718 354 1226 inden 15.25 CET. Konferencen kan følges live på www.ds-norden.com, hvor præsentationen også kan ses efterfølgende.

 

Yderligere oplysninger: Adm. direktør Carsten Mortensen, telefon +45 3315 0451.

 

_______________________________________________________________________________

 

                                                             Dampskibsselskabet NORDEN A/S

                                                                            Strandvejen 52

                                                                          2900 HELLERUP

                                                                         CVR-nr. 67758919

                                                                        www.ds-norden.com