Årsrapport 2016 og forventninger 2017

Report this content

Nedenstående er vedhæftet som PDF-fil.

________________________________________________________________________________

 

Meddelelse nr. 1

1. marts 2017

Årsrapport 2016 og forventninger 2017

Bestyrelsen har i dag godkendt årsrapporten for 2016. Årsrapporten følger vedhæftet som PDF-fil og har følgende hovedpunkter:

  • Justeret årsresultat* 2016: USD -35 mio. (2015: USD -263 mio.) svarende til EBIT 2016 USD -65 mio. (USD -282 mio.)
    * ”Periodens resultat” justeret for ”Salgsavancer og -tab skibe m.v.”

     
  • Tørlast: Justeret årsresultat: USD -52 mio. (USD -364 mio.) 4. kvartal: USD -13 mio. påvirket af ekstraordinær omkostning på USD 4 mio. i forbindelse med omstrukturering af 2 T/C-aftaler.
     
  • Tank: Justeret årsresultat: USD 17 mio. (USD 101 mio.). 4. kvartal: USD -1 mio.
     
  • Indsejling:
    • Tørlast: 19% over markedet
    • Tank: 7% over markedet
       
  • Likvider og værdipapirer USD 264 mio. (USD 366 mio.). Uudnyttede kreditfaciliteter på USD 250 mio. (USD 297 mio.)
     
  • Samlede nettoforpligtelser reduceret med 37% til USD 620 mio.
     
  • Skibsværdier: Opadgående tendens i Tørlast i 2. halvår – fald i Tank-segmentet året igennem.
     
  • Operatøraktivitet i Tørlast øget med 7%.
     
  • Forventninger til justeret årsresultat for koncernen i 2017: USD -20 til +40 mio. på baggrund af et tørlastmarked i bedring og et tankmarked, der forventes at være svagere end 2016.

 

Adm. direktør Jan Rindbo siger:

”Markederne udviklede sig i 2016 overordnet set som forventet, og NORDEN positionerede sig med en række tiltag til dem også på lang sigt. Vi har fokuseret og optimeret flåden, øget operatøraktiviteten i Tørlast og reduceret de årlige omkostninger på flådedriften med USD 15 mio. Det har ikke kunnet forhindre et underskud i 2016, men er med til at skabe  grundlaget for, at midtpunktet for vores forventninger til 2017 indikerer overskud. I 2017 fokuserer vi i Tørlast på at drage fordel af et forventet bedre marked og styrke operatøraktiviteten, mens vi i Tank har fokus på at positionere os mod mulige markedsforbedringer efter 2017.”

 

NORDEN afholder i dag kl. 15.30 (CET) en telekonference, hvor adm. direktør Jan Rindbo og finansdirektør Martin Badsted kort gennemgår rapporten. Danske deltagere skal senest kl. 15.25 (CET) ringe på telefon +45 3271 1659, mens internationale deltagere skal ringe på +44 (0) 20 3427 1912 eller +1 646 254 3360 inden kl. 15.25 (CET). Telekonferencen kan følges live på www.ds- norden.com, hvor præsentationen også er tilgængelig.

Yderligere oplysninger: Adm. direktør Jan Rindbo, telefon +45 3315 0451.

________________________________________________________________________________

DAMPSKIBSSELSKABET NORDEN A/S, STRANDVEJEN 52, 2900 HELLERUP, CVR-NR. 67758919