Dampskibsselskabet NORDEN A/S sælger 4 Handysize tørlast-skibe som led i strategisk fokusering
Nedenstående er vedhæftet som PDF-fil.
________________________________________________________________________________
Meddelelse nr. 15
15. juni 2016
Dampskibsselskabet NORDEN A/S sælger 4 Handysize tørlast-skibe som led i strategisk fokusering
Som udløber af strategien Focus & Simplicity, der indebærer, at Rederiet fokuserer sit ejerskab i tørlastsegmentet på de mellemstore skibstyper Supramax og Panamax, har NORDEN solgt 4 Handysize tørlastskibe.
Salget drejer sig om skibene
• NORD HONG KONG (32.282 tdw. bygget i 2011)
•NORD HOUSTON (32.389 tdw. bygget i 2011)
•NORD LONDON (32.312 tdw. bygget i 2011)
•NORD VANCOUVER (32.353 tdw. bygget i 2011)
NORDEN ejer efter salget 8 Handysize skibe. Det er en del af strategien, at NORDEN fortsat opererer en væsentlig flåde inden for denne skibstype, hvilket på sigt udelukkende vil ske med indbefragtede skibe.
Provenuet fra salget af de 4 Handysize skibe vil blive geninvesteret i Supramax- og Panamax-skibe.
Salget medfører et regnskabsmæssigt tab på i alt USD 18 mio.
NORDEN fokuserer i sine udmeldte forventninger på den underliggende drift, der er upåvirket af salget, og NORDEN fastholder derfor forventningerne til et justeret årsresultat for 2016 på USD -60 til +30 mio.
Med venlig hilsen
Dampskibsselskabet NORDEN A/S
Jan Rindbo
Adm. direktør
Yderligere oplysninger:
Martin Badsted, Finansdirektør,
tlf.: +45 3315 0451
________________________________________________________________________________
DAMPSKIBSSELSKABET NORDEN A/S, STRANDVEJEN 52, 2900 HELLERUP, CVR-NR. 67758919