Dampskibsselskabet NORDEN A/S sælger Capesizeskib
Meddelelse nr. 23
28. december 2015
Dampskibsselskabet NORDEN A/S sælger Capesizeskib
NORDEN har indgået aftale om salg af Capesize tørlastskibet NORD POWER (176.000 tdw. bygget i 2005). Salget medfører et regnskabsmæssigt tab på USD 12 mio., der indregnes i årsresultatet for 2015. Skibet leveres til de nye ejere i starten af 2016.
NORDEN forventer på sigt at geninvestere provenuet fra salget i yderligere tonnage af typen Supramax eller Panamax. Salget er således i tråd med strategien Focus & Simplicity, der indebærer, at NORDEN fokuserer på skibstyperne Supramax og Panamax, hvor NORDEN er blandt verdens største operatører.
NORDEN’s driftsresultat udvikler sig som ventet og forventningerne til EBIT-resultatet før skibsavancer for 2015 fastholdes. Forventningen til EBIT inklusive skibsavancer justeres alene som følge af skibssalget til USD 58 – 78 mio. mod tidligere USD 70 – 90.
Med venlig hilsen
Dampskibsselskabet NORDEN A/S
Jan Rindbo
Adm. direktør
Yderligere oplysninger:
Martin Badsted, Finansdirektør, tlf.: +45 3315 0451