Delårsrapport - 1. kvartal 2016
Rapporten er vedhæftet som PDF-fil i sin fulde ordlyd.
________________________________________________________________________________
Meddelelse nr. 11
4. maj 2016
Delårsrapport – 1. kvartal 2016
Bestyrelsen har i dag godkendt Delårsrapporten for 1. kvartal 2016. Delårsrapporten følger vedhæftet som PDF-fil og har følgende hovedpunkter:
- Justeret perioderesultat 1. kvartal 2016: USD -5 mio.
("Periodens resultat" justeret for "Salgsavancer og tab skibe m.v." og
"Dagsværdiregulering af visse sikringsinstrumenter") (1. kvartal 2015: USD 27 mio.).
- EBIT 1. kvartal 2016 USD -1 mio. (USD 30 mio.).
- Tankmarked som forventet: Lavere end sidste år, men fortsat gode rater.
- Tank: Justeret perioderesultat 1. kvartal: USD 15 mio. (USD 25 mio.) svarende til EBIT USD 16 mio. (USD 27 mio.).
- Historisk ringe tørlastmarked med små forbedringer efter kvartalets udløb.
- Tørlast: Justeret perioderesultat 1. kvartal: USD -20 mio. (USD 2 mio.) svarende til EBIT USD -17 mio. (USD 3 mio.).
- Positive pengestrømme fra driften: USD 7 mio. (USD -3 mio.).
- Gennemsnitlig NORDEN TCE-indsejling:
Tank: USD 17.799 og dermed på niveau med markedet.
Tørlast: USD 6.418 svarende til 37% over markedet.
- Skibsværdier faldet i begge segmenter med svagt opadgående tendens i tørlast efter kvartalets afslutning.
- Forventninger til justeret årsresultat fastholdes til USD -60 til 30 mio.
Adm. direktør Jan Rindbo siger:
”NORDENs tankflåde sejler fortsat fornuftige resultater hjem, og det hjælper til at afbøde effekterne af et historisk ringe kvartal i tørlastmarkedet. Tørlastindekset Baltic Dry Index nåede et nyt lavpunkt i februar, og selvom der blev skrottet rekordmange tørlastskibe, kunne dette ikke opveje de mange leveringer af nye skibe. I marts så tørlastmarkedet dog en smule bedring på baggrund af øget kinesisk import. NORDEN optimerer flåden, udnytter sin fleksible forretningsmodel og indchartrer flere skibe til enkeltrejser end tidligere, så vi får det maksimale ud af markederne.”
NORDEN afholder i dag kl. 15.30 (CET) en telekonference, hvor adm. direktør Jan Rindbo og finansdirektør Martin Badsted kort gennemgår rapporten. Danske deltagere skal senest kl. 15.25 (CET) ringe på telefon +45 3271 1660, mens internationale deltagere skal ringe på +44 (0) 20 3427 1915 eller +1 646 254 3388 inden kl. 15.25 (CET). Telekonferencen kan følges live på www.ds-norden.com, hvor præsentationen også er tilgængelig.
Yderligere oplysninger: Adm. direktør Jan Rindbo, telefon +45 3315 0451
________________________________________________________________________________
DAMPSKIBSSELSKABET NORDEN A/S, STRANDVEJEN 52, 2900 HELLERUP, CVR-NR. 67758919