Delårsrapport – 1. kvartal 2020 – opjusterede forventninger
SELSKABSMEDDELELSE NR. 12 - 5. MAJ 2020
Rapporten er vedhæftet som PDF-fil i sin fulde ordlyd.
Bestyrelsen har i dag godkendt Delårsrapporten for 1. kvartal 2020. Delårsrapporten, der kun udgives på engelsk, er vedhæftet som PDF-fil og har følgende hovedpunkter:
Resultater
Justeret perioderesultat* 1. kvartal 2020: USD 29 mio. (1. kvartal 2019: USD 7 mio.)
- Asset Management: USD 7 mio. (USD 0 mio.)
- Dry Operator: USD 4 mio. (USD -3 mio.)
- Tanker Operator: USD 18 mio. (USD 10 mio.)
Tab på salg af skibe: USD 2 mio.
EBIT 1. kvartal 2020: USD 37 mio. (USD 6 mio.)
* ”Periodens resultat” justeret for “Salgsavancer og -tab, skibe m.v.”
Markeder
- Svagere markedsgrundlag som følge af Covid-19 nedlukninger
- Tørlast: Meget svagt spotmarked med Supramax- og Panamax-rater 16-18% lavere end i første kvartal 2019
- Tank: Stærkt spotmarked på trods af lav olieefterspørgsel. Kraftig stigning i rater på grund af efterspørgsel på flydende olielagre
Performance
- Asset Management: Drog fordel af høj afdækning i Tørlast og øget eksponering i tankmarkedet. Fald i scrubber-værdier som følge af et mindre prisspænd mellem brændstoftyper
- Dry Operator: God præstation i et faldende marked
- Tanker Operator: Meget positiv start på året som følge af god positionering i et stærkt marked
Skibsværdier
Værdier – NORDENs ejede skibe
- Tørlast: -7%
- Tank: -2%
Nedadgående pres på værdien af skibe og T/C-rater i Tørlast. Forbedringer i tankspotrater har ikke resulteret i højere skibsværdier på grund af øget usikkerhed i markedet.
Guidance
NORDEN forventer et justeret resultat for 2020 i niveauet USD 30 til 80 mio., hvilket er en opjustering fra tidligere udmeldte forventninger i niveauet USD 30 til 70 mio. Opjusteringen er baseret på høje tankspotrater og endnu et godt resultat i Tanker Operator i 2. kvartal, men et udfordrende marked i 2. halvår.
Der er en stor grad af usikkerhed forbundet med forventningerne som følge af uvisheden omkring COVID-19 og genåbningen af de forskellige økonomier.
STÆRK START PÅ ÅRET
“På trods af de udfordrende omstændigheder opnåede NORDEN et justeret resultat på USD 29 mio. - det bedste resultat for første kvartal siden 2015. Dry Operator viste styrken af sin forretningsmodel og leverede en solid præstation i et svagt marked. Den nyetablerede Tanker Operator fik en meget positiv start på året som følge af god positionering i et stærk marked. Alle tre forretningsenheder leverede et overskud i kvartalet, og NORDEN opjusterer forventningerne til 2020 til USD 30-80 mio. ”
Adm. direktør Jan Rindbo
NORDEN afholder i dag kl. 15.30 (CET) en telekonference, hvor adm. direktør Jan Rindbo og finansdirektør Martin Badsted kort gennemgår rapporten. Danske deltagere skal senest kl. 15.25 (CET) ringe på telefon +45 7026 5045, mens internationale deltagere skal ringe på +44 (0) 207 769 6470 eller +1 718 354 1229 inden kl. 15.25 (CET). Mødekode er 5256489#. Præsentationen til telekonferencen er tilgængelig på NORDENs hjemmeside. Yderligere oplysninger: Adm. direktør Jan Rindbo, telefon +45 3315 0451.
Yderligere oplysninger: Adm. direktør Jan Rindbo, telefon +45 3315 0451.