Delårsrapport – 3. kvartal 2016
Rapporten er vedhæftet som PDF-fil i sin fulde ordlyd.
________________________________________________________________________________
Meddelelse nr. 22
9. november 2016
Delårsrapport – 3. kvartal 2016
Bestyrelsen har i dag godkendt delårsrapporten for 3. kvartal 2016. Delårsrapporten følger vedhæftet som PDF-fil og har følgende hovedpunkter:
- Justeret perioderesultat 3. kvartal 2016: USD -12 mio. (3. kvartal 2015: USD 18 mio.).
- EBIT 3. kvartal 2016 USD -13 mio. (USD 21 mio.), hvoraf skibssalg udgør USD -6 mio.
- Tørlast: Stigende import til Kina holder hånden under generelt svagt marked. Justeret perioderesultat 3. kvartal: USD -8 mio. (USD -14 mio.). Indsejling 31% over markedsbenchmark.
- Tank: Fortsat forværring af markedet. Justeret perioderesultat 3. kvartal: USD -4 mio. (USD 32 mio.). Indsejling 7% over benchmark.
- Pengestrømme fra driften 3. kvartal: USD -29 mio. (USD -3 mio.).
- Likvider og værdipapirer USD 294 mio. (USD 359 mio.). Uudnyttede kreditfaciliteter på USD 285 mio. (USD 345 mio.)
- Samlede nettoforpligtelser faldet med USD 156 mio. til USD 752 mio.
- Skibsværdier: Svagt opadgående tendens i Tørlast i løbet af kvartalet – fald i Tank-segmentet. Samlet fald på 2%.
- I forlængelse af strategien øges operatøraktiviteten markant de kommende år.
- Forventninger til justeret årsresultat for koncernen fastholdes til USD -60 til -20 mio.
Adm. direktør Jan Rindbo siger:
”3. kvartal udviklede sig overordnet set som forventet og ender trods vores indsats med et utilfredsstillende resultat som følge af markedsudviklingen. Vores tidlige fokus på at øge afdækningen i Tank har sammen med salg af tankskibe reduceret vores eksponering til et hårdt ramt tankmarked, mens vi i Tørlast er optagede af at få det bedste ud af det underdrejede marked. Evnen til at kombinere skibe med laster er i den forbindelse et helt afgørende element, og Rederiet vil i forlængelse af strategien Focus & Simplicity udnytte sin position i markedet til over de kommende år at øge operatørvirksomheden i Tørlast markant gennem øget brug af kortidsindbefragtede skibe.”
NORDEN afholder i dag kl. 15.30 (CET) en telekonference, hvor adm. direktør Jan Rindbo og finansdirektør Martin Badsted kort gennemgår rapporten. Danske deltagere skal senest kl. 15.25 (CET) ringe på telefon +45 3848 7513, mens internationale deltagere skal ringe på +44 (0) 20 3427 1911 eller +1 212 444 0412 inden kl. 15.25 (CET). Telekonferencen kan følges live på www.ds-norden.com, hvor præsentationen også er tilgængelig.
Yderligere oplysninger: Adm. direktør Jan Rindbo, telefon +45 3315 0451.
________________________________________________________________________________
DAMPSKIBSSELSKABET NORDEN A/S, STRANDVEJEN 52, 2900 HELLERUP, CVR-NR. 67758919